Hej. Jeg er en pige på 15 år. Jeg er Særlig Sensitiv, så det giver nogle gange nogle komplikationer. Men her på det sidste (de sidste par måneder) har jeg haft virkelig store humørsvingninger. Jeg ved godt, at der er noget alle teenagere har, men jeg er i tvivl om mine hører ind under det "normale". I maj 2017 havde jeg det rigtig dårligt, og begyndte på cutting. Jeg fik snakket med en sundhedsplejerske kort efter jeg var begyndt, og det blev stoppet i samarbejde med min mor. (Min far er ikke så meget med inde i billedet, da vores forhold altid har været meget problematisk, da han har psykopatiske tendenser). Siden da har jeg haft det fint, men omkring starten af februar begyndte jeg at få det rigtig dårligt igen. Men samtidig har jeg det rigtig godt, og det forvirrer mig. Det ene sekund kan jeg sidde og grine med nogle venner, og fem minutter efter kan jeg sidde midt i forsamlingen og føle mig virkelig ensom, og have det, jeg kalder for "dystre tanker". Det er egentlig bare det de fleste kalder for selvdestruktive tanker. Jeg får lyst til at selvskade, og endda næsten tage mig eget liv. Det stod på en uges tid, før jeg så begyndte at selvskade, ved at kradse min hud af på lår og underarme. En uges tid efter jeg var begyndt på det, tog jeg 15 panodiler, men fortalte det til min mor kort efter, og havnede så på hospitalet, hvor jeg blev indlagt i 20 timer, da de skulle have det ud af mit system. Det er svært at sige hvorfor jeg gjorde det. Jeg havde ikke et decideret ønske om at dø, men jeg havde et tankemylder jeg ikke kunne stoppe eller undslippe, og jeg synes bare at det var det, der skulle til i det øjeblik jeg tog dem. Men igen, så dagen efter var jeg i skole igen, og havde en rigtig god dag, og hyggede mig og grinte og følte mig glad og lykkelig. Og så kan jeg 5 minutter efter sidde og have de "dystre tanker" igen. Det samme står på med mit syn på mig selv. Det ene øjeblik kan jeg elske min krop som den er, og acceptere den 100%, og det næste øjeblik hader jeg den, og jeg gik for et par uger siden så langt, som til ikke at spise noget i 11 dage, fordi jeg ville tabe mig. Men efter jeg begyndte at spise igen (for 3 uger siden) har jeg taget 7 kilo på, fordi jeg har haft en virkelig stor appetit. Jeg har spist alle tre hovedmåltider, og virkelig meget andet. Jeg har blandt andet spist en plade chokolade (på 200 g) næsten hver dag, og 2-3 toastbrød de fleste dage når jeg kom hjem fra skole. Jeg bruger også mine penge virkelig hurtigt og ufornuftigt. Men ja, jeg har som sagt gået i overvejelser om jeg måske kunne have bipolar lidelse? Fordi jeg netop hurtigt kan gå fra at være decideret lykkelig, til at føle mig ensom i et klasselokale fyldt med jævnaldrende. Jeg har masser venner. Den ene dag vil jeg vildt gerne være sammen med nogen, og den næste vil jeg bare gerne være alene. Jeg er generelt tilfreds med mit liv, og ønsker ikke at det skal ende, men så er der de her episoder hvor jeg føler mig virkelig tom, ensom og har lyst til at gøre dumme ting (selvskade, sulte mig selv eller forsøge at begå selvmord, men uden at det rent faktisk lykkedes). De episoder tager hårdt på mig, og jeg er bange for hvad jeg kan finde på næste gang. Selvskade? Sulte mig selv? Selvmordsforsøg? Noget fjerde? Jeg håber at I kan hjælpe mig med at finde ud af hvad der foregår, og om det bare er normale humørsvingninger, når man er teenager. Tak. Mvh. Mig