Bekymret om min mor og forældres ægteskab

brevkassespørgsmål

Bekymret om min mor og forældres ægteskab

Jeg har i et par måneder været meget bekymret om min mor. Hun er for det meste en rigtig munter person, dog for er stykke tid siden hørte jeg at hun sagde til min far at hendes munterhed og det var en facade. Jeg mødte hende bagefter hvor jeg kunne se hun havde grædt. Min far har aldrig virklelig givet hende noget tilbage når det gælder ting som kram og kys, og når hun fortæller ham om hendes følelser, ignorerer han bare problemet, eller overhovedet ikke prøver at gøre noget ved det. Min mor har også sagt til mig at hun ikke føler hun har noget sted at være i huset, som i at have en værelse for sig selv. Også at hun mange gange har sagt til mig at hendes eneste rolle er som mor og hustru. Hun har engang også sagt at hun vil skilles, men der skete ikke noget. Jeg er så bekymret for hende det holder mig vågen, og så fucking sur på min far for ikke at gøre en indsats overhovedet. At de skilles er mit værste mareridt. Jeg vil virkelig gerne snakke med min far om det men ved ikke hvad jeg skal sige og hvornår. Undskyld at det ikke virkelig er et spørgsmål og at den er lang men det fylder meget og vil gerne have det ud.

Svar:

Kære du.

Det er da virkelig en kedelig situation du sidder i med dine forældre, men så er det rigtig flot og stærkt. At du rækker ud og forsøger at finde hjælp.

Når jeg læser dit skriv lyder det til, at du oplever stor bekymring og frustration over din mors situation. Det er helt naturligt at være bekymret for ens forældre, især når man ser dem kæmpe med følelsesmæssige udfordringer, manglende støtte, og når man selv ønsker at gøre en forskel. Jeg vil alligevel sige til dig, at du ikke har eller skal have ansvar for dine forældres forhold eller for at løse deres problemer. Dog kan du sagtens være en støtte for din mor ved at lytte til hende og vise forståelse.

Når det kommer til din far, kan det være en god ide at finde et godt tidspunkt og et roligt sted, hvor du kan tale med din far om dine bekymringer. Du kan forsøge at udtrykke dine følelser og bekymringer naturligvis på en respektfuld og ordentlig måde. Ved at undgå at angribe ham eller kritisere ham for hårdt ellers kan det være han lukker mere ned, men blot fortælle ham, at du er bekymret for din mors trivsel, og så også ved at lytte til din fars side af sagen. Måske er det en årsag til han er så fjern? Måske er han stresset på arbejdet? Måske har han et andet problem? Måske har han bare svært ved at udtrykke sine følelser eller ved ikke hvordan han skal? Der kan være mange årsager. Husk også han måske ikke forstår det med det samme, lad ham reflektere over jeres samtale og så vil han måske efter lidt tid forstå dine bekymringer.

Men husk også på, at du ikke kan kontrollere deres forhold eller tvinge din far til at ændre sig. Du kan højst forsøge at snakke med ham om tingene. Du kan evt. foreslå dem parterapi? Forsæt endelig med at give din mor støtte og opmærksomhed, så hun ved, at hun ikke er alene med sine følelser. Hvis du føler, at situationen er alvorlig og har brug for yderligere hjælp, kan det måske være en god ide at tale med en anden voksen du er tryg ved, som fx. en anden person i din familie eller en lærer, som kan hjælpe dig med at håndtere situationen og finde den bedste måde at støtte din mor på uden at det skal tyngde dig for meget ned.

Husk også, at du selv har brug for støtte i denne situation, du fortjener også støtte i denne sværere tid. Det kan derfor også være en god ide at tale med en ven/veninde om dine følelser og bekymringer, så du ikke går alene med det, og måske bliver mere ked af det. Vær tålmodig og forsøg at tage en dag ad gangen. Du gør allerede en forskel ved at være der for din mor og vise din bekymring. Det er rigtig stærkt og sejt. Bare husk dig selv og din egen velbefindende.

Jeg håber mit skriv kan hjælpe dig en lille smule og jeg vil sende en masse god energi i din retning, og håbe dine forældre kan få løst deres problemer- al held og lykke til dig.

Venlig hilsen Kylie.