Barbering

brevkassespørgsmål

Barbering

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 3 år 8 måneder siden

Hej 

Jeg har tænkt lang tid over at begynde at barbere mig, der er bare et problem. Jeg tør ikke spørge min mor. Hvad skal jeg gøre? Altså der er ikke nogen der begyndt at barbere sig fra min klasse, men jeg føler at jeg er klar.

Hilsen Anonym

Svar: 

Hej du

Tusind tak for dit spørgsmål. Det er meget forskelligt, hvornår man føler sig klar til at barbere sig - også alt efter om man har nogen hår at barbere væk. 

Du skriver, at du ikke tør spørge din mor om det, og jeg bliver nysgerrig på, hvordan det kan være? Jeg tænker, at det kan være, at din mor engang har stået i samme situation som dig, da hun begyndte at barbere sig. Måske synes hun også, at det var lidt pinligt eller akavet at spørge sin mor om dengang. Jeg tænker også, at det kan være en god idé for dig at tale med din mor om det, så hun kan hjælpe dig med, hvordan man skal gøre og hvilke produkter, du kan bruge til barberingen. Fx bruger nogle barberskum, mens andre ikke bruger noget - der kan din mor måske guide dig bedst.

Hvis du virkeligt ikke har lyst til at spørge din mor om det, kan det være, at du kan tale med en anden. Har du fx en storesøster, du kan spørge om det? En veninde? Eller måske en venindes mor? 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

De bedste hilsner,
Marie 

 

Nikitass billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program