Bange når jeg skal sove

brevkassespørgsmål

Bange når jeg skal sove

brevkassespørgsmål af
Ida Sofie
11 år
Oprettet 4 år 7 måneder siden

Når jeg skal sove tænker jeg på dagen og når mine forældre har set noget uhyggeligt bliver jeg meget bange for om der kommer nogen om natten

Svar: 

Kære Ida Sofie.

Mange tak for dit brev. Det lyder rigtig hårdt, at du kommer til at tænke på noget uhyggeligt, og at du er bange for, at der kommer nogen om natten, når du skal sove. Det må være rigtig træls at have svært ved at sove og frygte, at der skal ske dig noget.

Jeg kan godt forstå, hvis du gerne vil kunne falde i søvn uden at frygte, at der skal ske dig noget eller at der kommer nogen om natten. Først og fremmest er det vigtigt, at du fortæller dine forældre, at du har den her frygt for, at der kommer nogen om natten, og at det kommer af, at de dine forældre har set noget uhyggeligt. Det er altså vigtigt at dine forældre ved det, og at de i en periode stopper med at se uhyggelige ting, der kan gøre dig bange.

Jeg vil også komme med lidt råd til, hvad du kan gøre, når du oplever at blive bange for, at der sker noget uhyggeligt eller at der kommer nogen om natten. Det kan være, at det vil hjælpe dig, hvis du kan få en af dine forældre eller en veninde til at sove hos dig én eller flere nætter? Hvis du sover sammen med nogen, kan det måske hjælpe dig med at give dig en følelse af tryghed. Det kan også være, at det vil være en hjælp at snakke med dine forældre lige inden du skal til at sove. Det kan være, at det kan hjælpe dig med at huske på, at du ikke er alene. Det kan også være, at det vil være en hjælp at lytte til noget mindfulness musik eller en lydbog inden du skal sove. Det kan både berolige dig og måske få tankerne væk fra at være bange for, at der kommer nogen om natten, til at tænke på noget andet. Det kan også være, at det ville være rart at læse i en hyggelig bog eller se et afsnit af din yndlingsserie inden du skal sove, for at få tankerne hen på noget andet. Det kan også være, at det vil være rart at have en lille lampe tændt, enten på dit værelse eller ude i gangen. Lys kan også give en følelse af tryghed.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar og at det bliver bedre og nemmere for dig at føle dig tryg, så du kan falde i søvn fremover.

De bedste hilsner fra

Gro.

 

 

Gros billede
Gro fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program