Back up vennen
Back up vennen
Hej jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre jeg føler mig som back up vennen som ingen rigtige venner har. Jeg sidder næsten hele tiden alene og alle i min klasse er ligeglade med mig, vær dag er der ikke nogen der gider at skrive til mig eller spørge mig om jeg gider at hænge ud. Folk skriver kun til mig hvis de har brug for noget af mig. Jeg ved ikke om jeg overreager eller om jeg er paranoid fordi jeg får tit at vide at jeg er men min far siger jeg ikke er men måske siger han bare det jeg vil høre. Sådan har det altid været men jeg har været for bange til at acceptere sandheden.
Hej med dig
Det er ikke rart at føle sig som den der backup-ven, som kun kan bruges nogle gange. Vi mennesker har brug for den der følelse af, at man betyder noget for nogen. Så det der med at blive valgt til, det betyder ret meget.
Du spørger, om du overreagerer eller er paranoid. Her må du meget gerne give dig selv lov til at føle lige præcis, som du gør. Med følelser overreagerer man aldrig. For de er velkomne, som de er. Så du er ikke mærkelig, fordi du har svære følelser.
Det lyder til, at du gerne vil have den følelse af, at du ikke skal sidde alene i klassen længere. Jeg sidder med tanken om, at du måske kunne finde noget at gå til, som nogle af dem fra klassen også går til, for at se, om der kan komme venskaber ud af det. Om det er nemmere at snakke udenfor skolen. Og ellers gå til noget, hvor du kan få nogle mulige nye venskaber. Hvor du ikke har en forhistorie med folk.
Det lyder til, at du godt kan snakke med din far om der her, og det er super godt at have en at vende det med. Måske har han nogle gode ideer eller kan støtte dig på de svære dage med ensomhed.
Og I kan også overveje, om I skal gå til din lærer, hvis det fortsætter og går dig meget på. Det kan være, han/hun har prøvet sådan noget før og evt har nogle gode ideer.
Jeg krydser fingre for, at du får den følelse af, at du ikke er helt alene.
Mai