Børn og porno
Børn og porno
Hej Jeg har prøvet at se porno og en sf mine venner ser det på Twitter så jeg tænkte at jeg lige ville se hvad det var og kommer så ind og ser noget indtil jeg finder noget hvor jeg kommer i tvivl om det er børn og går derefter hurtigt ud så ville gerne spøge om det er børn der nogen gange kan komme op på skærmen og skal jeg bare finde et andet sted at se det. Og er det normalt at se porno i min alder eller er jeg og mine venner er helt mærkelige ? Synes det er rigtig dejligt at i har denne hjemmeside har været i tvivl om ting og så har jeg fundet det her så mange tak for sæt den gode hjælp man kan finde her. Mvh Mig
Hej med dig!
Førrst vil jeg bare gerne sige tusind tak for de søde ord! Vi bliver altid helt vildt glade, når vi får at vide, at der er nogen, som har kunnet bruge vores hjemmeside, og følt sig hjulpet her på Cyberhus. Det er det, vi ønsker allermest i hele verden, så det varmer virkelig, når vi hører fra jer, at det giver mening, det vi gør :-)
Og det er jo faktisk også hjælp, du er kommet for at få denne gang. Du spørger ind til lidt forskelligt, og jeg tillader med at starte med at svare på det sidste, du spørger om. Du skriver nemlig til sidst, at du er i tvivl, om du og dine venner er mærkelige, fordi I ser porno i jeres alder. Og der er det sådan med porno lidt ligesom, det er med så meget andet. Det er nemlig ret forskelligt. Porno er noget, som de fleste prøver at se på et eller andet tidspunkt, men det er forskelligt, hvornår man begynder, og det er forskelligt, om man bliver ved med at se det. Nogle bryder sig ikke om at se porno, og andre ser det ofte. Grundene til at se porno kan også være meget forskellige. Det kan både være, fordi man gerne vil onanere og oplever, at det hjælper at se porno imens. Det kan også være, fordi man er nysgerrig på sex generelt. Det kan også være en helt tredje eller fjerde grund.
Så det er ikke unormal eller mærkeligt at se porno heller ikke som 13-årig. Det er heller ikke farligt at se porno, selvom der selvfølgelig er nogle ting, man skal være opmærksom på, f.eks. hvor meget tid man bruger på at se porno, og at porno er opstillet og ikke en afspejling af, hvordan virkeligheden er. Samtidig skal man være opmærksom på sine egne grænser, og det tænker jeg egentlig leder os tilbage til dit første spørgsmål, hvor du spørger ind til den oplevelse, du har haft på Twitter. Du er i tvivl, om du har set porno med børn. Jeg kan selvfølgelig ikke garantere noget, men umiddelbart vil mit gæt være, at det har du ikke. Idet børneporno er ulovligt, så er det typisk noget, som er mere gemt, og som man derfor skal søge mere specifikt efter. Derfor vil jeg umiddelbart ikke tænke, at nogle vil lægge det på Twitter, som er et ret offentlig og anvendt socialt medie. Men som med alt andet på internettet, så kan man ikke være helt sikker. Derfor har du gjort det helt rigtige ved hurtigt at lukke det ned igen. Fremadrettet vil mit råd til dig være at gå forsigtigt frem, og hvis du støder på noget, som er voldsomt, grænseoverskridende, eller føles forkert, så skal du lukke det med det samme. På samme måde er det også en god idé at lade være med at downloade noget fra f.eks. hjemmesider med porno, da man aldrig kan vide sig helt sikker på, hvad det er, man downloader, og når det først har været på ens computer, så vil det være der for altid.
Jeg håber, at det var svar på dit spørgsmål! Ellers er du velkommen til at kigge forbi igen!
De bedste hilsner
Dagmar