Anti-støvsugeren

brevkassespørgsmål

Anti-støvsugeren

Hej. Det her er nok et lidt underligt emne, men jeg skriver det altså alligevel. Jeg havde aldrig støvsuget før jeg kom på efterskole for 3 år siden, hvor vi så selv skulle gøre rent på gangene og vores værelser. Jeg lagde mærke til at de andre, selv drengene, virkede til at have styr på det. Men det var som om jeg bare ikke kunne finde ud af det. Altså jeg ved jo godt, man “bare” skal køre støvsugeren frem og tilbage, men for mig, var det bare virkelig svært. Jeg kunne køre den rundt det samme sted i et minut uden skidtet blev suget op. De andre kørte den i fine, lige, hurtige linjer på langs, og det så mega let ud for dem. Jeg fik så en virkelig nederen kommentar af vores pedel en dag. Han stod bare og gloede mega surt på mig, mens jeg nærmest kæmpede med støvsugeren, og så spurgte han (sarkastisk) “er det noget du har gået til, det der?” fordi han kunne se, jeg havde svært ved at styre den. Jeg gjorde derefter alt hvad jeg kunne for at undgå at være den med støvsuger-tjansen… Men nu er jeg så flyttet hjemmefra og skal selvfølgelig nogle gange støvsuge min lejlighed, og jeg kæmper stadig med det. Jeg forstår ikke hvorfor det er så svært for mig. Er der en eller anden taktik? Er jeg bare for svag, eller hvad sker der lige? Jeg havde en fyr fra gymnasiet på besøg i sidste uge. Han kom til at smadre et glas i stuen, og han tilbød selv at støvsuge, men jeg tænkte at jeg ville være høflig og gøre det selv, det var jo trods alt hjemme hos mig, og jeg vidste hvor støvsugeren var henne osv. så jeg gik bare i gang. Pludselig var det som om, jeg fik blackout/angst, fordi han stod og kiggede på mig, mens jeg støvsugede, så jeg kunne SLET IKKE finde ud af det! Jeg kørte støvsugeren rundt det samme sted, men den sugede bare næsten ikke noget op. Så spurgte han mig “skal jeg ikke gøre det?” og jeg blev bare så flov. Jeg sagde “nej, det går” og prøvede at fortsætte, men jeg kom bare ingen vegne selvom minutterne gik! Jeg begyndte at svede og fik hjertebanken, og måtte så sige til ham at jeg ikke havde det særlig godt. Han endte så med at tage over alligevel, og han var færdig på under et halv minut, hvor der ikke var et eneste glasskår tilbage. Det var så skamfuldt… Jeg ved virkelig ikke hvad jeg gør forkert. Har i et svar på det? :/ Kram fra Elin

Svar:

Kære Elin

Nej, du er ikke svag, og det er helt normalt at du har svært ved at støvsuge, når du ikke har øvet dig i det. Selvom det lyder mærkeligt at man skal øve sig i at støvsuge, så skal man øve sig i langt de fleste ting, før man bliver god, og hvis du ikke har fået hjælp til at lære støvsugning derhjemme, så giver det god mening, at du har svært ved at gennemskue hvad der går galt nu.

Derfor tænker jeg at du har brug for at træne med din støvsuger, så du kan undgå at blive pinlig eller angst, hvis du skal støvsuge når andre er der. Måske skal du endda spørger nogen, f.eks. din mor eller en god veninde, om hjælp til at øve dig. Få dem til at fortælle dig hvad der går galt, og hvordan du kan gøre noget anderledes. Du kan f.eks. foreslå at du kommer over til dem og øver dig - det er sjældent at andre siger nej tak til en støvsugning, og samtidig så vil de helt sikkert også gerne hjælpe dig.

Du kan også øve dig alene. Smid noget mel ud på gulvet, og øv dig i at støvsuge det op. Mel er meget tydeligt, så det bliver nemt for dig at se om du gør det rigtigt, og eftersom du er alene, så kan du bruge al den tid på det, som du har brug for. Du kan endda sætte noget god musik på høretelefonerne, og danse dig igennem støvsugningen.

Du er bestemt ikke den eneste der har svært ved at håndtere en støvsuger, og jeg synes det er SÅ godt at du skriver herind, så du kan mestre noget som du har svært ved. Husk at al begyndelse er svær, og at du bare skal blive ved og ved med at øve dig. I den forbindelse, har jeg også fundet en youtube video om at støvsuge, og måske det kan give dig nogle fifs med på vejen. Du finder den her. Den er 3 min.

Du har intet at skamme dig over, og jeg håber du kaster dig motiveret ud i støvsugningen.

Kærlig hilsen,

Camilla