Angst og sygdom
Angst og sygdom
Hej¨ Jeg havde en udbuling på foden, jeg troede jeg havde knoglekræft. Dagen efter fik jeg ondt i skinnebenene lidt på skift Jeg var bange for om det havde spredt sig. Jeg var så til læge hun sagde det var fordi jeg voksede og det går væk af sig selv. Der gik jeg stadig og var bange. Mine forældre sagde at jeg overreager. Jeg løb en dag der gjorde det meget ondt efter. Der jeg kom hjem dagen efter der jeg havde løbet fik jeg ondt i venstre og lidt højre arm og blev så bange. Jeg fik også fin første menstruation midt i det hele. Jeg kom til lægen igen hun sagde det samme som sidt. Jeg var dog stadig bange, så jeg tog en angst test der stod jeg havde angst. Så senere faldt jeg så og det blev hævet og gjorde ondt, men kun når jeg trykkede på det er meget bange for jeg har en alvorlig sygdom selv om jeg har været til lægen to gange hvor jeg har fåret det samme at vide. Her for tiden fik jeg også noget med vejrtrækningen, jeg er bange for om det har spredt sig lungerne. Der var også en dag hvor jeg havde ondt i ryggen, men ikke mere. Jeg er så bange og derfor skrev jeg har ind og om jeg har angst?
Kære Mm
Hvor er det godt at du fortæller det til dine forældre, når du har ondt, og bliver bekymret, så du kan blive undersøgt hos lægen.
Når man har ondt, eller der sker ting med ens krop, som man ikke er vant til, kan man nemt blive ret bekymret. Det er helt naturligt. Hvis bekymringerne bliver så mange og så store at de fylder hele tiden, så er det selvfølgelig ikke godt. Og så er det at det kan gå fra bekymring til angst.
Jeg ved ikke om du har angst, men det du beskriver kunne godt lyde som noget der ligner. Hvis man har angst er det meget svært eller måske umuligt at "slukke for sine bekymringer" og det kunne godt lyde som om det er sådan du har det.
Jeg synes du skal sige til dine forældre at du bare ikke kan slukke forfine tanker om at være syg, så du er bange hele tiden. Dine forældre kan sagtens have ret i at du overreagerer i forhold til at have en fysisk sygdom, men det er netop det man gør, når man har angst eller er meget bange.
Lige nu er du også bange for det her med lungerne og ryggen, men jeg tænker du istedet skal sige til dine forældre at det er tankerne du har brug for hjælp til. De tests man tager på nettet kan man ikke altid regne helt med, men det giver god mening at fortælle dine forældre om testen. Både så de kan se hvor meget tankerne fylder for dig, men også så de kan hjælpe dig med at komme til lægen, så du kan få en grundig snak og finde ud af om du faktisk har angst.
Der er masser af god hjælp at få, hvis man har angst, så man lærer at håndtere tankerne og sine bekymringer. Første skridt er få afklaret om det er angst, og du er godt op vej, når du selv er så god til at bede om hjælp.
Mange hilsner Julie