alle har dårlige dage
alle har dårlige dage
Hej jeg er en pige på 13 år der er blevet mobet lige siden 0 klasse jeg har aldrig nogen sinde haft det nemt da min far har siden i fængsel hele mit liv og da min mor og jeg heller ikke kan holde ud at være sammen jeg har altid blevet mobbet og derfor har jeg det ikke nemt jeg føler mig usikker på ting men i decemer skiftede jeg skole og blev virkelig glad fordi jeg troet at tingene ville blive bedre og ja det gjorde det også men... efter nogle dage begyndte der at kommer rygter om mig rigtigt mange enda og de rygter kom ved at jeg sagde noget meget hemmeligt til en person som jeg troet jeg kunne stole på og nej det kunne hun ikke holde på så alle begyndte at syntes at jeg var sær men den ting jeg sagde til hende er nok ikke så hemmeligt mere men det jeg sagde til hende var at jeg er født med en hjerte fejl og derfor er der mange ting jeg ikke kan og når jeg ikke gør de ting forand andre står de og visker til hindanden om jeg er handicapet og nej det er ikke særligt rart når man lige er skiftet skole men jeg ved ikke om jeg kan tag det med op rejst hoved længer så giv gerne nogle råd til hvordan man kan håndtere det her p.s jeg er dsv heller ikke særlig god til at stave så hvis der er stavefejl i denne her tekst så er det derfor mvh.M
Kære M.
Tak for dit brev. Det er rigtig godt du skriver og jeg skal forsøge at svare dig så godt jeg kan.
Jeg vil starte med at sige at mobning aldrig er i orden og at det ikke er noget man skal tage "med oprejst pande". Når jeg læser dit brev, så fornemmer jeg at du står meget alene med disse udfordringer du møder. Og når du så betror dig til én så kan personen ikke holde på en fortrolig oplysning. Det må være meget hårdt for dig og derfor har du brug for hjælp til at håndtere situationen. Jeg tænker et meget godt sted at starte er at gå til din klasselærer eller klassepædagog og fortælle om de her oplevelser med at de andre hvisker om dig, kalder dig handicappet osv. Dét at du har en hjertefejl giver dig nogle begrænsninger og måske din klasselærer kan hjælpe med at det bliver sagt videre til klassen, så det netop ikke hemmeliggøres? Vi er alle forskellige og det kan være svært at skille sig ud på den ene eller den anden måde. Sådan har mange det. Og med den usikkerhed du beskriver du har, gætter jeg på at du ikke ønsker den opmærksomhed, men det kan være meget godt at være åben omkring det (i samarbejde med din lærer eller en voksen på skolen, som du har tillid til), så det netop ikke bliver noget særligt, men bare et faktum. Det er en del af den du er. Men du er selvfølgelig meget mere end din hjertefejl og det får du måske ikke muligheden for at vise, når der går rygter og der bliver hvisket om dig. Tal om problemet er derfor mit råd til dig. Fortæl din lærer om mobningen fra din tidligere skole og det du oplever nu. Og hvordan det gør dig ked af det.
Det kan være svært at skulle gøre, det ved jeg, men du har allerede vist stort mod ved at skrive dette brev og måske du kan støtte dig til det, når du taler med en voksen om dine oplevelser og følelser. Det er vigtigt du får talt om det og særligt da du netop skiftede skole for at komme væk fra mobning. Når man har været udsat for længerevarende mobning, som du har på din gamle skole, kan man godt komme til at bære rundt på nogle negative tanker om sig selv. Det kan være svært at starte på en frisk på en ny skole, hvis man ikke øver sig i at stoppe de negative tanker og får hjælp fra en voksen i ens nærmiljø. Du skal have den hjælp, for du fortjener en ny start og du har ret til at blive behandlet ordentligt.
Håber du kan bruge mit svar. Jeg ønsker dig held og lykke med at få talt med din klasselærer. Jeg tror på at det vil hjælpe dig.
Mvh. Lisa