Kære Cecilie,

Tak fordi du deler alt det her med mig. Jeg kan godt høre, at du har kæmpet rigtig længe, og at du står et svært sted lige nu. Det kræver meget mod at skrive så ærligt om noget, der gør så ondt.
Jeg vil gerne prøve at svare dig så godt jeg kan på det, du fortæller, og samtidig sikre, at du får den rigtige hjælp omkring dig.

Om vægt, kulde og kroppens reaktioner

Det giver mening, at du er træt af at fryse og mærke kroppen reagere på vægttab. Når kroppen har været igennem langvarig sult, går den i en slags “sparetilstand” – stofskiftet sænkes, og det bliver svært at holde på varmen. Den bedste måde at komme ud af det på er en stabil og gradvis genopbygning af vægten, ikke hurtige udsving.
At du har taget 4 kg på tidligere, viser faktisk, at du kan, også selvom du nu har tabt dig igen. Det tyder på, at du har evnen og viljen, men at omstændighederne (indlæggelse, mad, stress) gjorde det svært at fastholde. Det er noget, du ikke skal klare alene. Det kan evt være en god ide med lidt hjælp fra en diætist/ernæringsekspert, som guider dig med en plan, der tager højde for både mad, støtte og følelser. De er som regel ret gode og forstående.

Om smagsændring efter strangulering

Ja, det kan faktisk ske, at man oplever ændret smagssans efter et strangulationsforsøg. Det skyldes, at iltmangel kan påvirke nerver i svælg og tunge, især smags- og lugtnerver. For nogle går det over i løbet af uger, men hvis det fortsætter i et par måneder, er min anbefaling at du bør undersøges hos en læge/Øre-næse-hals-specialist. Det er altså et fysisk symptom, ikke “noget du bilder dig ind”.

Om følelsen af ikke at blive hjulpet

Jeg forstår godt, du bliver frustreret, når du ikke føler, nogen lytter. Det er meget opslidende at kæmpe med så meget og opleve, at behandlingen ikke virker efter hensigten. Nogle gange kan det hjælpe at tage en pårørende med til fx næste møde, så I sammen kan beskrive, hvad du savner.

Det er også helt i orden at være ærlig om din oplevelse af ikke at blive hjulpet, som du håber. Dine behandlere ved godt, at det, du går igennem, er rigtig svært, og at man derfor nemt kan komme til at føle, at hjælpen ikke slår til. De kan godt rumme din frustration, for det er faktisk en helt forventelig del af et behandlingsforløb, når man kæmper med psykiske problemer.

At du har det sådan, betyder ikke, at der er noget galt med dig, eller at dine behandlere ikke gør deres bedste. Behandling af psykiske vanskeligheder er bare langt mere komplekst og uforudsigeligt end fx behandlingen af et brækket ben. Det kræver tid, tålmodighed og samarbejde at finde ud af, hvad der virker bedst for dig.

Angående Quetiapin: Som du korrekt skriver, så kan Quetiapin  hjælpe mod stemmer og uro, men som du siger, gør den dig træt. Det er en kendt bivirkning, især ved høj dosis. Det er noget, jeg vil anbefale at du nævner overfor din kontaktperson eller læge. Nogle gange kan man justere dosis, ændre tidspunkt for indtag eller skifte præparat, så du får bedre balance mellem effekt og energi. Men det er helt sikkert noget jeg vil anbefale at du nævner overfor personalet hvor I sammen prøver at finde en løsning.

Sidst men ikke mindst
Cecilie, du skriver, at du gerne vil have et mere normalt liv igen. Det er et vigtigt håbstegn. Selvom det føles som små skridt, er det netop dér, forandring starter. Du fortjener at få den hjælp, der gør, at du ikke skal kæmpe alene med alt det her. Du skal ikke klare det alene, og der er hjælp at få, også selvom det ikke altid har føltes sådan.

Jeg håber at mit svar er fyldestgørende og noget du kan bruge,

Mvh Khaled, læge