Du kender næsten helt sikkert en ung med en psykisk diagnose - måske ADHD, angst, anoreksi, depression, autisme eller OCD. En diagnose er et fælles navn for en række symptomer. Det virker til, at det er mindre tabu at have en psykisk diagnose, end det tidligere har været, og heldigvis for det!

Samtidig er der kommet en bredere viden om psykiske diagnoser og deres symptomer blandt både børn, unge og voksne. Noget af denne viden kommer fra sociale medier og videoer med titler som: `Spotting ADHD in Women: 25 Seconds to Understanding´ og `Calling you out on your ✨autism✨´.

At man fx kan spotte ADHD på 25 sekunder er dog langt fra virkeligheden, og den slags opslag på sociale medier forenkler symptomer på, og udredningen af, psykiske diagnoser meget.

Alle følelser har en funktion 

Hvad sker der, når vi begynder at diagnosticere os selv, eller omtaler os selv som `lidt OCD´, at vi `får angst´ eller at vi `har ADHD´, uden at det er noget, som er blevet diagnosticeret af en læge eller psykolog?

Det kan måske medvirke til, at vi mister forståelsen for, at ubehagelige følelser såsom ked-af-det-hed, vrede, ængstelighed og usikkerhed er naturlige følelser, og noget vi alle oplever i forskellige situationer. De er derfor ikke nødvendigvis tegn på en psykisk diagnose. 

Alle følelser har en funktion. For eksempel kan ængstelighed eller frygt hjælpe os til at komme væk fra en ubehagelig situation, eller sørge for at vi er på vagt over for farer. På samme måde kan glæde, sorg og tristhed gøre os bevidste om, hvad vi længes efter, eller hvad vi holder af. 

Et eksempel kan være, at du er trist og ked af det i skolen, fordi din gode ven er flyttet, og du savner ham. Her er tristhed en helt naturlig følelse, som er tegn på, at du holder af din ven og savner det, som engang var. Her er tristhed altså en naturlig reaktion på den situation, som du står i, og ikke i sig selv et tegn på, at du har en psykisk diagnose. 

Hvornår bliver det til en diagnose? 

Når følelser, tanker eller reaktioner begynder at bevæge sig ud over, hvad der er naturligt eller spænder ben for, hvordan du fungerer i hverdagen, kan det muligvis give mening at få undersøgt ved en læge eller psykolog, hvad der ligger til grund for det. Det kan fx være, hvis du føler dig ængstelig i situationer, hvor det ikke er naturligt at være ængstelig, eller du føler dig ked af det i længere perioder uden at kunne finde en konkret årsag til det. 

Det er vigtigt at snakke om det med nogen, du er tæt med, fx dine forældre eller en lærer, så du ikke går med det selv, og der er nogen, som kan være der for dig.

Hvis du tænker, at du har en psykisk diagnose, kræver det en grundig undersøgelse at finde ud af, om det, som du mærker, er naturligt eller et symptom på en psykisk diagnose. 

Diagnosedebatten (meget) kort fortalt

Folk har meget forskellige holdninger til, og opfattelser af, psykiske diagnoser. Det er denne uenighed man kan kalde for “diagnosedebatten”. Nogle synes, at diagnoser kan være vigtige for ens forståelse af sig selv. De oplever fx at en diagnose hjælper med at forklare, hvorfor de har haft det svært, eller de får nemmere ved at acceptere nogle af de ting, de har svært ved. 

Andre er mere kritiske overfor psykiske diagnoser og mener, man i stedet skal se mere på de fællesskaber og det samfund, man er en del af - fx hvad der foregår i familien, skolen eller lignende. De er bekymrede for, at man kommer til at give nogen en diagnose, i stedet for at undersøge, om der er noget i klassen eller familien, som er usundt, fx vold eller mobning, som gør at barnet/ den unge opfører sig nedtrykt, ængsteligt osv. 

Så man kan nogle gange godt rende ind i at andre har stærke holdninger til diagnoser, og det kan være vigtigt at holde fast i sin egen oplevelse af, hvad det evt. har betydet for en selv at få en diagnose.

I Tankerummet får du psykologens perspektiv 

Her i bloggen “Tankerummet”, er det uddannede psykologer, som skriver indlæggene. Her er der fokus på fakta, så du kan få besvaret dine spørgsmål om følelser, tanker, relationer, hjernen og alle mulige andre områder inden for psykologiens verden. 

Vi håber, at I vil læse med, og hvis I har spørgsmål til psykologerne eller forslag til emner på fremtidige blogindlæg, som I synes kunne være spændende, så skal I bare skrive en kommentar herunder! 

Hvert indlæg i Tankerummet efterfølges af en gruppechat, som handler om samme emne som blogindlægget.

Du kan tilmelde dig anonyme SMS notifikationer her og få besked, når Tankerummets gruppechat åbner: https://cyberhus.dk/cyberhus_chat?id=ELyzJV0fvhZKIbqm6l66xzK05WAw3Our&m=...