Langt de fleste af os er en del af forskellige fællesskaber. Det kan være familien, klassen, vennegruppe, fodboldholdet, pigerne i stalden eller andre, som du har noget til fælles med eller bruger tid med.

Men der er også nogen som har sværere ved at finde vej ind i fællesskabet, og der er også nogen som virker til at være en del af fællesskaberne, men som føler sig på kanten eller måske endda udenfor.

Og hvad gør man så?

Digitale fællesskaber åbner armene og tager imod

Hvis man har svært ved at finde ligesindede i sit nærområde, så kan man gå online. Måske bliver man en del af grupper på de sociale medier, eller måske finder man mere skjulte eller afgrænsede dele afinternettet, hvor temaerne kredser om helt særlige interesser.

De digitale fællesskaber kan virke enormt lokkende, fordi de virker ubegrænsede. Der er noget til alle, og alle kan få en plads.

Derfor er det heller ikke underligt, at man kan blive meget opslugt af de fællesskaber man finder online, fordi der ikke er en åbningstid, måske er der heller ikke en masse (sure) voksne og måske var det lige dér man følte sig set, hørt og mødt.

Forskellige former for fællesskaber

Hos Center for Digital Pædagogik som ejer Cyberhus, har vi været nysgerrige på hvordan unge forstår digitale fællesskaber, fordi vi mener at der findes lidt for mange digitale fællesskaber som virker trygge, men som ikke er det - og derfor drømmer vi om at lave et alternativ.

For at blive klogere, har vi derfor snakket med en masse unge, og det ser ud til at der er fem forskellige motivationer for de digitale fællesskaber man søger ind i. De fleste (måske alle) er en del af mindst ét, og mange er med i flere typer.

De fem typer er:

1. Interessebaserede fællesskaber - Eksempelvist knyttet til fritidsinteresser, hobbies eller særlige nicher, fx animé, ridning, biler
2. Målbaserede fællesskaber - Eksempelvist knyttet til en fælles sag eller et fælles mål, ønske om at opnå noget fx politisk aktivisme, religion, klima, hjælpe andre
3. Underholdende fællesskaber - Eksempelvist knyttet til tidsfordriv, fx gruppe med memes, kattevideoer, kreativitet
4. Socialtbaserede fællesskaber - Eksempelvist knyttet til sociale kontakter, fx få nye venner/kæreste, lokale fællesskaber i byer, holde kontakt med venner langt væk, mm., ofte snapchat
5. Genklang/samhørighedsbaseret fællesskaber - Eksempelvist knyttet til sårbare/svære temaer, tale med andre anonymt, søge råd og vejledning fx piger & problemer (gruppe på facebook)

Kan du genkende en eller flere af dem?

Fordele og ulemper ved digitale fællesskaber

Når vi taler med unge om deres digitale fællesskaber, er det tydeligt at de bliver vurderet ret positivt, og der er en hel masse fede ting forbundet med dem. Samtidig så hører vi også om skyggerne ved de digitale fællesskaber, som f.eks. at der ofte er hate og fake news, måske bliver der delt meget sårbare fortællinger om fx selvskade eller selvmordstanker, eller måske ender man med at overtage nogle ekstreme holdninger eller tanker, som andre deler i fællesskabet.

Det er ikke altid at det er nemt at se, når man står midt i det, fordi man søger efter et sted at høre til.

Derfor giver det mening at snakke om de digitale fællesskaber

Taler du med nogen om de fællesskaber du er en del af online? Langt de fleste af de unge vi snakkede med, sagde at de sjældent eller aldrig taler om deres digitale fællesskaber. De fortalte så også at det først var, da de fortalte andre om nogle af de ting som de havde oplevet, set eller læst i fællesskaber, at de begyndte at tænke over hvordan fællesskabet egentlig påvirkede dem.

At det ikke altid gjorde dem glade. At det faktisk nogle gange påvirkede dem negativt.

Gruppechat, Tirsdag d.16 september kl.19-20

Vil du gerne blive lidt klogere på hvordan du kan åbne op for snakken om dine digitale fællesskaber? Kom og vær med i Tankerummets Gruppechat.

Som sædvanlig bliver chatten bemandet af den psykolog som har skrevet indlægget her, og sammen vil vi udforske hvornår digitale fællesskaber gør noget godt, og hvornår de spænder ben for dig.

Ses vi?

I Tankerummet får du psykologens perspektiv

Her i bloggen “Tankerummet”, er det uddannede psykologer, som skriver indlæggene. Her er der fokus på fakta, så du kan få besvaret dine spørgsmål om følelser, tanker, relationer, hjernen og alle mulige andre områder inden for psykologiens verden.

Vi håber, at I vil læse med, og hvis I har spørgsmål til psykologerne eller forslag til emner på fremtidige blogindlæg, som I synes kunne være spændende, så skal I bare skrive en kommentar herunder!

Hvert indlæg i Tankerummet efterfølges af en gruppechat, som handler om samme emne som blogindlægget.

Du kan tilmelde dig anonyme SMS notifikationer her og få besked, når Tankerummets gruppechat åbner: https://cyberhus.dk/cyberhus_chat?id=ELyzJV0fvhZKIbqm6l66xzK05WAw3Our&m=...