15. Hjemkomsten
15. Hjemkomsten
Ugerne efter vi var kommet hjem fra ferien, var min mor og jeg stadig meget rystet over hvad vi havde været vidner til. Men mit håb om at min mor ville vide hvad vi skulle gøre ved det, bristede meget hurtigt. Hun var nemlig ikke med på idéen om at vi skulle indberette dem, da hun følte at hun så ville blande sig for meget i deres liv. Hun mente heller ikke jeg havde tænkt ordenligt igennem, hvilke konsekvenser det ville få. Det var hårdt for mig, at min mor havde den holdning, for igen følte jeg at det var mig der var noget galt med og at jeg nu igen stod alene om det hele.
Kort tid efter begyndte jeg at hører rygter i byen om min far og Charlotte. En af min fars venner henvendte sig til mig og fortalte at min fars og Charlottes hus var på tvang for tredje gang. Brikkerne begyndte at falde på plads hos mig. Jeg kunne regne ud, at huset så var kommet på tvang lige inden vi tog på ferie. Det undskyldte ikke deres forbrug på ferien, men det forklarede det. De havde forsøgt, som så mange gange før, at drikke problemerne væk.
Min fars forbrug gik mig mere og mere på, hvilket resulteret i at jeg kom derude oftere og oftere. Jeg følte en vis del af skylden for at mine søskende skulle vokse op med alkoholiske forældre, fordi jeg ikke havde modet til at melde dem. Jeg følte at jeg var nød til at tage så meget ansvar for mine søskende, som jeg kunne. Jeg var vred på min far og frustreret over at han ikke bare kunne tage sig sammen. Jeg sørgede for at mine søskende kunne komme så meget de ville, hjem til mig i weekenderne. Det begyndte også at blive oftere at de ringede til mig, hvor jeg var nød til at kører ud for at hente dem, fordi far og Charlotte var fulde og skændtes.
Jeg begyndte at få det svært psykisk, men jeg fortrængte det, da jeg var nød til at være den stærke. Det var hårdt og jeg kunne ikke længere kende min far mere. Han begyndte at blive grov over for mig, når han var fuld og det tog hårdt på min selvtillid og mit selvværd. Jeg begyndte at falme, stoppede med at gå med make-up, var konstant træt og jeg tog afstand fra min omgangskreds.
Lykke 18 år
Dagbog 2014
Så er sommeren snart ovre. Jeg er næsten lige kommet hjem fra ferie i Spanien med mor, far, Charlotte og mine søskende. Det var ikke ligefrem drømmeferien. Far og Charlotte var fulde konstant. Siden vi er kommet hjem, har jeg haft følelsen af at være fuldstændig tom inden i. Fra at have en stor familie, er alt nu ved at falde fra hinanden og jeg er skræk slagen for at ende op helt alene. Jeg er så ked af det fortiden.. Jeg føler mig magtesløs og føler mig som et forfærdeligt menneske. Hvad er der galt med mig?! Jeg hader mig selv!!!!
Tilføj kommentar