Nyt år, ny begyndelse?

blogindlæg

Nyt år, ny begyndelse?

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 7 år 3 måneder siden

Gruppechatten vender stærkt tilbage!

Jeg håber I har haft en god jul og er kommet godt ind i det nye år. Jeg ved - af erfaring - at både jul og nytår kan være svære at komme igennem. Jul handler meget om familie, og der kan være så mange forskellige forventninger om hvem man skal være og hvordan man skal opføre sig. Nytår handler for mange om nye begyndelser. Endnu et år er gået og det er på tide at man ændrer vaner eller lignende. Det kan være et oplagt tidspunkt at prøve noget nyt, blive en bedre eller gladere version af sig selv. Samtidig kan det også være en reminder om at man måske ikke er der, hvor man gerne ville være, og årsskiftet kan derfor også være en kilde til afmagt og frustration. 

Når tingene er svære, så hjælper det nogle gange at man snakker med andre om det. Og derfor glæder jeg mig meget til årets første gruppechat her på torsdag d.5 januar kl.18-21.

Åben chat

På torsdag har vi åben chat, og det betyder som sædvanlig at det er jer unge der bestemmer emnet. I løbet af aftenen vil jeg byde ind med et par spørgsmål hist og her (bl.a. om jeres oplevelse af at være i gruppechatten, og hvilke emner I gerne vil have i år), men ellers så er emnet op til jer :)

Jeg glæder mig til at se jer på torsdag!

Kærlige hilsner fra

Signe

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program