Når lyset bryder frem

blogindlæg

Når lyset bryder frem

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 5 år 10 måneder siden

Nu nærmer sig tiden for.... sommerferie

På torsdag har vi den sidste chat inden gruppechatten går på sommerferie. Som nogen af jer nok har set, så har Rådgiver Sophie allerede sagt god sommer her, og jeg glæder mig til at runde sæsonen af. 

Åben chat

Og det gør vi simpelthen ved at holde åben chat, så det er jer unge der bestemmer emnet. Og lige nu er der jo mange emner man kan tage fat i - f.eks. hvad der skal ske i sommerferien, hvordan man kan hygge sig derhjemme selv hvis vennerne tager på ferie, eller måske skal der ske noget efter sommerferien som er spændende - f.eks. en ny skole. 

Trist når solen skinner

Jeg synes også at det er vigtigt at vi snakker om at man godt kan føle sig trist, selvom solen skinner. Der er rigtig mange som kan blive helt forvirrede eller måske endda skræmte over at man føler sig trist, selvom solen skinner og alle andre er glade. Og når man føler forvirring og og føler sig bange, så kan man også komme til at føle sig forkert. Så måske skal vi chatte lidt om det? For du er ikke alene - der er rigtig mange som går rundt og er bange for at de er forkerte; nogen af jer får det måske af vide af andre i jeres liv, som vil gøre jer kede af det, og andre er måske blevet rigtig gode til at sige det til sig selv. Når det sker, så kan det blive endnu mere overvældende og ensomt. 

På torsdag vil jeg gerne invitere til en snak om det 

Så kom frisk, uanset om du kender følelsen/tanken, om du har hørt om andre der har følt sig forkerte eller om du bare er nysgerrig. Alle er velkomne i chatten.

Kærlig hilsen

Rådgiver Signe

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program