Gruppechatten flytter

blogindlæg

Gruppechatten flytter

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 5 år 6 måneder siden

Meget mere gruppechat

På Cyberhus-teamet har vi netop besluttet at flytte vores gruppechat over på et af vores søster-sites, nemlig Gruppechat.dk. Her handler det hele om at gruppechatte, og derfor synes vi at det giver mening at den kommer derover. Der er dog nogle ting som ændrer sig en smule, og dem vil vi lige nævne for jer her.

Ændringer

  • Du skal oprette en konto - for at komme til at gruppechatte med andre unge, skal du oprette en bruger på sitet. Du er stadig anonym. Når du opretter en bruger, vil vi også bede dig om at besvare et spørgeskema, for at se hvordan du har det lige nu. Hvis du nu har det meget svært, så vil vi gerne tilbyde dig en 1-1 chat om hvilke andre muligheder du har. 
  • Du kan selv vælge hvornår det passer dig at gruppechatte - lige nu er det muligt at vælge mellem mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag. Det er kun torsdagsgruppen som fungerer helt ligesom den gruppechat du kender her fra Cyberhus, så hvis du er i tvivl, så vælg den. Uanset hvilken dag du vælger, så kan du altid deltage i Cyberhus Gruppechatten, som vil være tilgængelig for alle som er loggede ind. Hvis du vælger et tidspunkt, hvor der ikke er en gruppe ledig, så kommer du ind i Venteværelset - her kan du også stadig deltage i Cyberhus Gruppechatten.
  • Blogindlæg - der vil stadig blive udgivet blogindlæg om gruppechatten på Cyberhus.dk, og hvis du har valgt en anden dag, så kan du også læse blogindlæg på "din gruppeside".

Du må selvfølgelig gerne blive ved med at bruge Cyberhus' ung-til-ung del og 1-1 chat. For at gruppechatte, skal du dog over på Gruppechat.dk.

Vi ses på Gruppechat.dk

Det vil stadig være mig og Rådgiver Sophie som sidder i Cyberhus gruppechatten, og vi vil stadig invitere gæsterådgivere med.

Vi glæder os til at chatte med jer!

Kærlige hilsner 

Rådgiver Signe

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Kommentarer

Sko

522

Er det kun midlertidigt, den bliver rykket, eller er det fast?
Kommer til at savne chatten herinde, så håber det er midlertidigt

399

Ja, enig.

442

Kære Slash og Lau

Jeg kan godt forstå at I vil savne den. Jeg tænker også at I, som trofaste brugere, ved hvorfor vi rykker den, og hvorfor det til tider er meget frustrerende for Sophie og jeg. Alternativet er at vi lukker den helt midlertidigt. Derfor kan jeg ikke med sikkerhed sige hvor længe det vil være. Umiddelbart tænker vi at det kommer til at være fast resten af året, men vi arbejder på en løsning sådan at Cyberhus Gruppechatten er synlig for alle brugere på Gruppechat.dk, så man både kan være med i den og i en anden gruppe. Men præcis hvornår det lykkes, ved jeg ikke. Jeg håber I vil deltage alligevel.

Vh. Rådgiver Signe

455

Okay da jeg indså hvor nemt det faktisk er at tilgå den, hvis man allerede har en bruger, var det egentlig okay ;)

468

Det er en ændring vi lige har lavet i dag :) Jeg er glad for at du kan lide det! 

Vh. Rådgiver Signe

485

Er også helt fint at i flytter den, når tingene er som de er.
Synes ikke det burde være nødvendigt, men det er det, desværre.
Det kan ikke være rigtigt at nogle få, skal ødelægge for os andre.
Så er glad for at i har fundet en bedre løsning end, bare smide folk, og evt. lukke chatten helt. håber du forstår
Er sikker på at der er mange, inkl. mig selv som har og har haft godt af gruppechatten, som den var da jeg startede med at bruge den

437

Hej igen Slash

Du har helt ret, og vi er også selv rigtig glade for gruppechatten. Og nu kan I også få meget mere af den end bare om torsdagen. Så det er da postivt. Resten må vi løse hen af vejen :) Nu prøver vi det her. 

Vh. Rådgiver Signe

397

Kan man så ike vær 9 år hvem kan jeg så skriv til hvis jeg ked af der

420

Kære Samuel

Du må også gerne oprette en bruger på Gruppechat.dk, men jeg tænker at hvis du er meget ked af det, så er det bedste for dig at bruge vores 1-1 chat, hvor du kan chatte med en rådgiver. 

Vh. Rådgiver Signe

495

Kan i lave en underretning hvis jeg oplyser alt til jer

493

Kære Naja

Hvis du oplyser alt til os - altså f.eks. dit fulde navn, din adresse eller dit cprnr, så ja, så kan vi lave en underretning. Men vi spørger ikke om de ting når du opretter dig som bruger på Gruppechat.dk. Hvis det er fordi du ønsker at der bliver lavet en underretning, så vil jeg anbefale dig at snakke med en lærer eller pædagog - de skal nemlig underrette, hvis de er bekymrede, og så kan du også få mere støtte. 

Vh. Rådgiver Signe

480

Okay snakker med min lære i morgen

480

Det synes jeg lyder som en rigtig god idé. Jeg håber at han/hun kan hjælpe dig. Husk at du også altid kan kontakte politiet.

Kærlig hilsen Rådgiver Signe

447

Politiet kom og de spurgt mig er du bang og 3 gang græd jeg og sagde ja og de spurgt om jeg vil ud at sidde i ders bil og så kontankte de kommunen som sagde politiet har givet dem en straf for børne mishandling så jeg skulle bo nyt sted lige nu jeg på et opholdsted det utryg men heller her ind hjemme

444

Kære Naja

Det lyder til at du har taget den rette beslutning, og jeg er glad for at der nu er nogen som sørger for at du får hjælp. 

Kærlig hilsen Rådgiver Signe

391

bliver det så stadig som normalt eller?
har altid været en tryghed at kunne logge ind her og altid set frem til gruppe chatten siden jeg var 10 år og har været her i 9 år nu :) at kunne komme af med nogle ting man normalt ikke vil snakke om er jo cool nok o:

431

Kære Erika

Det bliver helt ligesom normalt, bortset fra at du har en brugerprofil, og du har muligheden for at komme i flere grupper :) Når du opretter en bruger, så husk at dit brugernavn bare skal være et kaldenavn og ikke fulde navn. 

Venlig hilsen Rådgiver Signe

440

Jeg må ikke få profil fra Samuel

449

Hej Samuel

Det forstår jeg ikke. Oplever du problemer med at oprette en profil?

Vh. Rådgiver Signe

445

Jeg kan ikke lave en bruger derinde. Jeg får ikke en bekræftelsesmail. Og, ja, jeg har tjekket min spam-folder.

451

Hej Ano

Jeg kan desværre ikke hjælpe dig direkte, men prøv at skrive en mail til info@gruppechat.dk med dit brugernavn - så kan de hjælpe dig. Det kan også være, hvis det er kort tid siden du har oprettet dig, at mailen er lidt forsinket. Men hvis du fortsat oplever problemer, så send en mail til info. 

Vh. Rådgiver Signe

460

hej, det virker nu

437

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program