Du er ikke alene

blogindlæg

Du er ikke alene

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 6 år 1 uge siden

Kære alle!

Tak, for en fantastisk god og lærerig gruppechat i går. Det var utrolig åbent og ærligt, og I var så gode til at lytte til hinanden. Vi havde besøg af Lotus Turèll, som også delte meget af sin historie, som flere af jer kunne relatere til. 

Grænser

Noget som flere af jer beskrev at kende til - både som følge af svær opvækst men lige så meget af andre årsager - var det med ikke at kunne mærke sig selv, ikke at vide, hvor ens grænser går. Det kan være enormt sårbart at være sådan, for kan man ikke mærke sine egne grænser, tilpasser man sig andres. Især hvis man har mennesker omkring sig, der er rigtig gode til at presse andres grænser eller er rigtig dygtige til at overbevise én om, at det er deres grænser der tæller mest - dette kan for eksempel være typisk for personer, der har et misbrug. En ung skrev:

Jeg er enorm pleaser overfor andre og overskrider mine grænser gang på gang, fordi jeg ikke kan mærke mig selv. Jeg bliver også enorm træt, når jeg har været sammen med andre - fordi jeg ikke kan hvile i mig selv og fordi jeg gør alt for ikke at blive afsløret. 

I virkeligheden, tror jeg, at evnen til at mærke og tilpasse sig andres grænser kan være en rigtig god ting, selvom man kan føle sig som en pleaser. Det er selvfølgelig vigtigt at huske sig selv, at lære at mærke sig selv, og det er først skadeligt, når man ikke kan det mere. Altid husk dig selv. Det kan være et stort arbejde at finde sig selv igen, at mærke grænserne igen, og det kræver at man lægger andre til side og sætter sig selv først - men det er muligt. 

Det perfekte menneske

Vi snakkede en del om det med at lukke op for andre, at lukke andre ind og stole på dem. Det kan være så svært, og har man først vænnet sig til ikke at lukke andre ind, kan man hurtigt komme til at gå og vente på "det perfekte menneske", og sige til sig selv, at man ikke lukker nogle ind, medmindre de er helt perfekte. For kan man overhovedet stole på nogen? Lotus skrev: der er ingen der er perfekte. Den slags mennesker findes ikke og dem vi elsker eller "bare" holder af vil altid skuffe os. Men alligevel kan vi have skønne, sunde og kærlige forhold til hinanden. Dog ved jeg godt at det er svært at lukke nogle helt ind og det er okay! Det skal nok komme. Især hvis I øver og bare tager bittesmå skridt af gangen.

At føle sig forkert

De fleste mennesker kender til, i et eller andet omfang, ikke at føle sig gode nok eller simpelthen forkerte. Nogle føler det mere end andre, og for eksempel børn, der vokser op med forældre med misbrug, kender ofte meget til det. Man vokser op uden at lære at elske sig selv helt nok, uden helt at være sikker på, hvad der er rigtigt og forkert, måske også med en stor skam og skyld over det, der foregår. Her skrev Lotus: det er også smaddersvært at komme fri af de historier andre har lavet om os. Men det èr historier! Jeg kan med garanti fortælle dig, at intet i dig eller ved dig er forkert. 

Da vi diskuterede, hvad det overhovedet vil sige at være "forkert", skrev en ung: Forkert er vel i virkeligheden opsat af en selv. Nogen ser et som forkert, mens andre ikke gør, de ser til gengæld noget andet som forkert, som den første ikke gør osv. I bund og grund, bestemmer man vel selv, hvad der er forkert?

Hvordan finder man andre? 

Både hvis man vokser op i hjem med problemer, men også i så mange andre sammenhænge, kan man føle sig så alene. Man kan føle at ingen andre forstår en, at man er helt alene med de tanker og følelser, man har. I virkeligheden handler det måske mere om, at man ikke snakker højt om de svære ting. Man gemmer det væk indeni, fordi man tror, man er alene. Til dette skrev Lotus: Vi er jo rigtig mange der har det på samme måde, selvom vi har oplevet noget forskelligt. Nogle gange tror vi at vi er de eneste i verden der har det som vi har det, men det er vi aldrig! Men hvis man selv siger højt hvordan man har det, så kan de andre der har det på samme måde bedre stå frem og sige det højt også. På den måde kan man ligesom finde hinanden. Det kan virke helt overskueligt at skulle fortælle andre om det, der sker indeni en. Måske man slet ikke ved, hvordan man skal sætte ord på det. Og det er helt okay. Det må godt tage tid.

Som en ung skrev: Jeg skal bare blive ved med at lede og lede. Hvis der går 10 år, så går der 10 år. Det kommer vel på et tidspunkt.

Igen, TAK, for en rigtig god chat - I er for gode! Næste uge er der helligdagslukket (desværre), men den 5. april vender gruppechatten stærkt tilbage, til en chat om seksualitet og kønsidentitet med gæsterådgiver Thorbjørn fra LGBT-ungdom og mig! Glæder mig!

Kærlige hilsner

Rådgiver Sophie 

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Kommentarer

adrian er det ikke hende der lavet den bog du har ???

286

jo det er hende

320

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program