Du bestemmer

blogindlæg

Du bestemmer

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 6 år 6 måneder siden

Tusind tak for en fantastisk aften i gruppechatten

Det var så skønt at se hvordan I støtter og hjælper hinanden. Det var også rigtig fedt at se at I tog hensyn til de yngre brugere af Cyberhus, så alle kan få en god oplevelse. 

Der var 19 unge forbi chatten og der var flere gange helt fyldt op. Det gør mig så glad at se at I kan bruge gruppechatten, og at der faktisk er mange af jer som kommer tilbage uge efter uge. 

Selvskade 

Igår handlede chatten igen om selvskade, og vi havde besøg af Gæsterådgiver Lotte Rubæk, som er psykolog og specialist i selvskade. Vi snakkede særligt meget om hvordan man kan fortælle andre om hvordan man har det, og at det - rigtig tit - kan være virkelig svært! Lotte skrev: "Mange unge jeg har snakket med fortæller, at de har svært ved at finde de rigtige ord for hvordan de har det". Nogen af jer nævnte at I ville være flove eller skamme jer over at sige det, andre var bange for hvordan det blev modtaget, og nogen frygtede mest sin egen erkendelse af at det bliver virkeligt, når man siger det højt. Der var også mange af jer som ikke troede på at nogen ville tro på jer eller forstå det, men måske bare tænke at I var opmærksomhedssøgende. En af jer skrev: "Selvskade er stadig et meget tabu emne. Jeg skammer mig så meget over det, og det gør at jeg selvskader mere. En ond cirkel.".

Så hvordan gør man?

Der er ikke én løsning som kan bruges til alle, men vi snakkede om at man kan øve sig i at fortælle om det, ved fx at bruge en chat som den her på Cyberhus. Derudover så kan man skrive et brev til sine forældre eller sin psykolog, hvor man beskriver hvordan man har det, og at man - lige nu - ikke ønsker at svare på spørgsmål. For jeg tænker at de fleste voksne vil reagere ved at spørge, og ved at ville finde løsninger, og det er ikke altid vejen frem, men kan nogle gange skræmme mere end det hjælper. For det er jo ikke sikkert at man er helt klar? Lotte skrev: "Jeg ved, at mange vil kunne genkende det - at man helt mangler et sprog for, hvordan man har det, når man er under pres"

Vi snakkede også om at hvis man gør til psykolog, så skal man jo lige huske at psykologen arbejder for dig. Så hvis det ikke fungerer for dig at sidde i bløde stole og kigge hinanden i øjnene, så må man prøve noget andet. Måske gå en tur, spille et spil eller noget helt andet (kom meget gerne med bud i kommentarerne!). Det kan ofte være nemmere at snakke om noget, hvis man ikke behøver at være 100% fokuseret på det. 

Men uanset hvad, så er det allervigtigste (blev vi enige om) at man siger FRA hvis man ikke føler sig tilpas med noget. Og man må ALTID sige fra! Uanset om det er 5 min før eller midt i. Du behøver ikke at sige B og C, bare fordi du har sagt A. 

I næste uge

På næste torsdag kommer jeg igen, og jeg tager to søde studerende med. De vil rigtig gerne høre jeres tanker om digitale fællesskaber, og hvordan det måske kan have indflydelse på selvskade. Næste uge bliver derfor en delvist åben chat, så de også kan se et digitalt fællesskab (gruppechatten!) i aktion :) 

Jeg glæder mig til at chatte med jer igen! 

God weekend!

Kærlig hilsen

Rådgiver Signe

 

 

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Kommentarer

Har i overveje lave 2 chat tænker dele op mellem børn og unge jeg syntes det lidt voldsom 9-10årig skal lære om de ord osv de jo børn engang mon lillebror på 10 får lov at chatte her inde tror så heller ikke han kender chatten men tænker chst der hedder fra 9-13 og en chat 13-23 selvom det nok er svært at holde 2 chat igang. Hilsen ung pige

309

Sory mine fejl håber i forstår

307

Kære dig

Jeg kan sagtens forstå dit spørgsmål, og også din bekymring. Det er en god idé du kommer med, og jeg vil tage den med videre til vores udviklingsteam. Når det er sagt, så tænker jeg også at der ofte er en grund til at selv yngre børn finder Cyberhus - fordi der er noget som gør ondt indeni. Så når de lærer om ord som fx selvskade, skam eller smerte, så kan det måske være med til at hjælpe dem med selv at sætte ord på hvad de selv føler - og gøre det nemmere at snakke med en voksen om det. Nogle gange hjælper det også at høre at ældre unge har haft samme oplevelse eller følelse, men er kommet ovenpå igen eller er ved at få hjælp.

Så derfor kan det også være en fordel at det er en blandet aldersgruppe der deltager i chatten. 

Det er også vigtigt at huske på at Cyberhus er en rådgivning for psykisk sårbare børn og unge, og ikke et socialt medie. Der skal være plads til de svære tanker, oplevelser og følelser. Men vi vil selvfølgelig rigtig gerne tage hensyn og vise omsorg til de børn der kommer her, så din kommentar er modtaget og bliver taget alvorligt :)   

Kærlig hilsen

Rådgiver Signe

269

Ved godt det for unge med de særlig behov er selv en af dem men jeg syntes bare man så kunne dele den samme snak op i 2 grupper børn forstår godt ord og selvskade men de forstår nok ikke ord som vi gør og børn beskriver nok ikke de ting som vi gør jeg selv 15 og er sårbar og min lillebror er det samme men når vi har samtaler er det hver for sig da jeg bruger nogen ord følser han ikke skal høre eller forstår jeg syntes bare man skal passe på man ikke går presse børn til måske prøve noget da de tænker det Spædne at de unge har gjort og de ikke tænker over alvor i det håber det gav mening og god weekend

272

Hej 15årig pige jeg haft samme tanke selvom børn idag har problemer og ar på sjælen er chat med llsre sku ikke en løsning de fortjener hjælp af en rådgiver i en chat hvor det snak de kan forstå og det på børnehøjde ......

333

Kære begge to

Jeg kan godt forstå jer. Og jeg håber da også at de yngre børn bruger f.eks vores 1-1 chat, hvor de netop kan få en personlig samtale med en rådgiver som kan give dem lige præcis den hjælp de søger - i børnehøjde. I gruppechatten, som den er nu, er det lidt anderledes, fordi der skal være plads til alle. Både dem på 11 og dem på 20.

Det jeg hører at I foreslår, er at vi laver 2 gruppechats - en til dem på 13 og under, og en til dem på 14 og over? Det ville også betyde at vi skulle holde gruppechat tidligere på dagen, da kl.21 nok er over sengetid for de yngste? Jeg vil rigtig gerne prøve at forstå jeres forslag korrekt, så jeg kan fortælle det videre så præcist som muligt. Vi tager gerne imod forslag fra jer, og forsøger så vidt muligt at møde jer. Jeg kan ikke love noget, men jeg vil rigtig gerne høre jeres tanker.

Er der andre ting som skulle være anderledes i en gruppechat for de yngste? 

Kærlig hilsen

Rådgiver Signe

306

Jeg 10var inde i gruppen chatten i torsdags jeg forså godt de ord men forstod ike de ord de stor skriv og jeg være i den chat 2gang og forstår stadig ikke mange ord overhovedet hilsen Bastian

293

Man kunne måske snakke med børnetelefonen hvad børn i den alder ringer og skriver ind om og bruge det i chatten det kunne være vold skilsmisse mobning osv men igen på børnehøjde jeg tror i vil se flere børn benytte chatten når det forgår hvor de kunne være med

302

jeg stemmer for en børnechat
hilsen samuel

312

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program