Ar på krop og sjæl

blogindlæg

Ar på krop og sjæl

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 6 år 7 måneder siden

Hvad betyder mine følelser?

Her på Cyberhus møder vi ofte unge, som fortæller om hvordan de skader sig selv på den ene eller anden måde. Nogen af de unge har skadet sig selv i mange år, mens andre måske lige er begyndt. Ofte vil det være fælles for alle, at der er noget i livet som er rigtig svært. Det kan være forældre der slår eller drikker, det kan være mobning, det kan være selvmordstanker som holdes nede, det kan være problemer med selvværdet eller det kan være tusind andre ting som bare FYLDER. 

Sidste år, cirka samme tid, havde vi også en chat om selvskade og spiseforstyrrelser, hvor vi bl.a. snakkede om at selvskaden ofte har en funktion - altså den gør noget positivt for jer, og at det er derfor at det kan være så svært at stoppe. Men I var også meget enige om at det ikke hjælper særlig længe. Faktisk oplevede alle (som var i chatten) at det svære vendte tilbage kort efter. Dengang var der en som skrev: “Jeg tror bare ikke man kan få følelser til at forsvinde. Man kan få den til at fylde meget lidt, eller slet ingen ting i perioder, men jeg tror altid de vil være der. Man kan ikke bare lade vær med at være ked af det fx. man bliver nød til at være ked af det en gang i mellem for at kunne vide hvornår man er glad osv.”

Igen i år, vil jeg gerne invitere jer til en snak om følelser, og om hvordan selvskade har en betydning. Samtidig vil vi se på hvad man kan gøre for at få det bedre, og til det, har jeg tilkaldt hjælp (ja, vi får alle brug for hjælp engang i mellem). Hjælpen hedder Lotte Rubæk og hun vil være Gæsterådgiver på torsdag.  

Hun skriver her om sig selv: Jeg er psykolog og specialist i psykoterapi med ekspertise i selvskade. Jeg arbejder på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg, hvor jeg behandler unge, der skader sig selv både indirekte (fx spiseforstyrrelser) og direkte (fx cutting). Derudover forsker jeg i selvskade, og arbejder politisk på at skabe en national handlingsplan mod selvskade, og har derfor et indgående kendskab til dette emne.

Vi glæder os meget til at chatte med jer!

Kærlig hilsen

Rådgiver Signe

 

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program