Alkohol, ven eller fjende?
Alkohol, ven eller fjende?
Lille fredag
Nu nærmer weekenden sig, og mange af jer har sikkert planer der involverer alkohol. Men hvorfor? Alkohol gør os mere ukontrollerede, fjollede og ude af stand til at tænke fornuftigt - og dog alligevel er det en accepteret måde at slå sig løs på. Det er en næsten fast del af alle fester, der er lavet både drikkespil og drikkesange til ære for alkohol, og der er endda lavet et sodavandsmærke som ligefrem opfordrer til at "add some" (tilføje noget/blande noget i sodavanden). Men hvorfor er alkohol blevet danskernes favorit? Og hvorfor er det særligt blandt jer unge, at der er et højt forbrug? Nogle kloge mennesker fra forskningens verden, mener at det måske er fordi at unge, under dække af alkohol, kan eksperimentere med forskellige roller og identiteter - med andre ord, prøve en anden adfærd af i festens rum. Andre mener at det er en måde at de unge "slipper" væk fra hverdagens pres og krav fra skole, arbejde eller familie.
Hvad mener I om det at drikke alkohol??
Jeg vil rigtig gerne høre om jeres planer for weekenden - om de involverer alkohol (vil også gerne høre om din yndlings drik), og hvis de gør, hvorfor? Er det virkelig et forsøg på at slippe væk fra noget, at lege med sin identitet eller noget helt tredje?
Og husk nu...
... at jo mere alkohol du drikker, jo tungere bliver tømmermændene!
Pas godt på jer selv i weekenden!
Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene
Kommentarer
Jeg oplever at ''voksne'' drikker (næsen) lige så meget som vi unge gør. Det er ikke bare os unge. Det er svært at ikke drikke til fester men jeg lader bare som om jeg drikker. Nogle gange hænder jeg det i vasken når andre ikke kigger ;)
Jeg tror du har ret i at voksne også drikker meget. Måske gør de det bare på en anden måde? Det må da være træls at føle sig tvunget til at skulle drikke til fester. Det kan vi godt snakke om på torsdag i gruppechatten, hvis du har lyst.
Mine forældre drikker mindre end jeg gør af gangen, men de drikker oftere. De drikker vin stort set hver dag, men bliver "kun" fulde cirka 2 gange om ugen... Jeg har selv været tæt på et misbrug, men kom over det, og det er virkelig en dårlig "støtte" at mine forældre så drikker så ofte... :S
Hej Ém. Jeg tror du har ret i at voksne (eller forældre) drikker mindre end unge gør ad gangen, men at de så drikker oftere. Det virker også som om det gør det svært for dig ikke at drikke? Måske du har lyst til at fortælle i chatten på torsdag, hvordan du kom over dit "misbrug"? Du er i hvert fald meget velkommen i chatten på torsdag!
Tilføj kommentar