Hvad sker der når man bliver mobbet?

blogindlæg

Hvad sker der når man bliver mobbet?

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 7 år 10 måneder siden

Hvad gør vi ved mobning?

Tak til alle jer der deltog i gruppechatten igår. Det var, som altid, en fornøjelse at høre jeres meninger om verden og hvordan vi som mennesker bevæger os i den. Som I nok ved, så har hele januar haft et fokus på mobning. Hvad sker der når der bliver mobbet? Hvilke følelser er involveret? Hvad er digital mobning? Det er bare nogle af de spørgsmål som vi har haft oppe og vende i gruppechatten, og jeg synes i hvert fald at jeg er blevet meget klogere!

Igår handlede gruppechatten om, hvad vi kan gøre ved mobning. Der var lidt uenighed blandt jer - nogle mente at straf er vejen frem, og at det både vil stoppe handlingen når den sker og forebygge i fremtiden. Andre mente at skolerne og forældrene burde lære redskaber til at håndtere mobning, og at eleverne skal lære hvad de skal gøre når der mobbes (og inden), istedet for at de først får af vide hvad de ikke må, når mobningen er sket. Selvom I var lidt uenige, så var i enige om at mobning kun kan stoppes hvis vi tager et fælles ansvar og laver nogle fælles retningslinjer for hvordan mobning skal håndteres. Et forslag løs på at samle nogle eksperter som skulle udforme en "mobbe"-værktøjskasse, som indeholder redskaber til både forældre, lærere og eleverne. Om det skulle bestå af "straf" eller "alternativ adfærd" diskuterede vi lidt, og vi fandt desværre ikke frem til et endegyldigt svar.

Men det er måske også bare sådan det er med mobning - det er svært at beskrive og svært at finde en løsning på. Det lyder desuden også som om at I tænker at der altid vil være nogen som mobber, og at det altså ikke kan fjernes helt. Det vil i hvert fald kræve at kulturen ændres og meget hårdt arbejde. Jeg ved at mange af jer har oplevet voldsom mobning og har haft meget ubehagelige oplevelser. Derfor synes jeg det er flot at I kan tage snakken om hvad man kan gøre ved mobning på en fornuftig og moden måde. 

Hvem deltog?

Der var 11 unge forbi chatten mellem 18-21, og der var flest piger. Jeg undrer mig over om det måske enten betyder at piger gerne vil snakke mere om mobning eller om det betyder at flest piger oplever mobning? I hele januar er det pigerne som der har været flest af i chatten. Hvis I har en kommentar til det, så skriv det gerne i kommentarerne. Til jer drenge, vil jeg bare sige at I altså er MEGET velkomne! Ofte er det jo sådan at en sag kan ses fra to sider, også mellem kønnene. 

Februar

Jeg regner til gengæld med at se en masse drenge (og piger!) til februar, fordi det nemlig skal handle om internettet, computerspil og hvordan du passer på dig selv når du er online! I samarbejde med Medierådet for Børn og Unge, fejrer vi Sikker Internet Dag (d.9 februar), ved at stille skarpt på jeres netliv. Så hvis du har oplevet noget godt, træls, irriterende, spændende, interessant, sjovt på nettet, så kom og del det med os andre! Hver torsdag deltager der en gæsterådgiver. Alle gæsterådgiverne er eksperter på forskellige områder der handler om netliv.

I kan læse mere om februar temaet her 

Jeg glæder mig helt vildt meget til at snakke med jer igen i gruppechatten og høre om jeres tanker, følelser og oplevelser! 

Vi ses i gruppechatten torsdag d.04/02

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program