Er du sikker på nettet?
Er du sikker på nettet?
Det digitale liv
Internettet er blevet en stor del af vores daglige liv, og det er næsten svært at forestille sig, hvad vi gjorde før vi kunne google spørgsmål, sende en mail eller chatte direkte med vores venner. Men hvordan passer du egentlig på dig selv på nettet? Ved du hvad du skal gøre hvis dine persondata bliver brugt af andre? Hvordan opfører du dig når du spille computerspil? Ved du hvad en cookie er, og ved du hvornår du er udsat for reklamer på nettet?
Sikker Internet Dag
Her i februar, vil vi på Cyberhus sætte fokus på hvordan vi allesammen kan gøre internettet til en sjovere og bedre sted at være. Det gør vi i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge. Temaet er valgt, fordi der d.9 februar er en international Sikker Internet Dag, hvor personer og virksomheder verden over, kommer med forslag til hvordan man kan passe på sig selv eller hinanden på nettet. I får mulighed for at stille alle jeres spørgsmål til nogle meget kloge eksperter i gruppechatten. I kan desuden finde en masse artikler, som bl.a. guider jer til hvordan I ændrer privatlivsindstillinger på de sociale medier (Facebook, Instagram, Snapchat, Youtube, Twitter) og hvad I skal være opmærksomme på når I handler på nettet.
I kan læse mere om Sikker Internet Dag her
Gruppechatten
Ligesom vi i januar har snakket om mobning på gruppechatten, så vil vi i februar snakke om netliv. Jeg forestiller mig at det er de fleste - hvis ikke alle - af jer, som er på nettet ofte, og I kan derfor allesammen byde ind med enten spørgsmål, gode ideer eller råd. Temaet handler om JERES netliv, altså hvordan I unge bruger og er på nettet. Derfor håber jeg på at se rigtig mange af jer i gruppenchatten. De enkelte temaer vil blive præsenteret løbende, men her er en oversigt:
Torsdag d. 4/2 kl. 18.00-21.00: Er du vild med sociale medier? m. Jonas Sindal, ekspert i digital trivsel fra Center for Digital Pædagogik
Torsdag d. 11/2 kl. 18.00-21.00: Spiller du computerspil? m. Jesper Krogh Kristiansen, leder af spil-linien på Askov Højskole
Torsdag d. 18/2 kl. 18.00-21.00: Er du privat på nettet? m. Pernille Tranberg, dataetisk rådgiver fra Digital Identitet
Torsdag d. 25/2 kl. 18.00-21.00: Kan du spotte et godt tilbud på nettet? m. Lea Markersen, jurist fra Forbrugerrådet Tænk
Har du et forslag til hvordan det kan blive sikrere og sjovere at være på nettet? Så del det i kommentarerne eller deltag i den første gruppechat torsdag d.4 februar kl.18-21.
#Iplaymypart #Playyourpart #SID2016
Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene
Kommentarer
Det bliver sjovt. Det glæder jeg mig til.
Det bliver nemlig rigtig sjovt Michel! Jeg glæder mig til at se dig i gruppechatten!
Hvad kommer der til at ske på torsdag?
Hej Nikolaj
På torsdag snakker vi om de sociale medier, trivsel og sikkerhed. Det handler om hvordan man kan færdes på de sociale medier, som f.eks. Facebook, Instagram og twitter, på en sjov og fornuftig måde.
Jeg håber på at se dig i chatten!
Jeg kender ingen unge som bruger twitter. Er det noget som I ved noget om?
Hej Nikolaj! Måske er twitter blevet "outdated"? Spændende perspektiv du kommer med! Jeg håber du deltager i gruppechatten på torsdag - så kan du også høre om der er nogle af de andre unge som bruger twitter. Og havd gæsterådgiveren mener om det. Indtil da, kan du læse mere her:
http://cyberhus.dk/artikel/hvad-er-twitter
Vi ses i gruppechatten!
Tilføj kommentar