Jeg er godt nok glad for, at jeg er færdig med kortfilmen nu, for jeg må indrømme, at hvis vi skulle lave flere scener, så var jeg nok hoppet fra.

Ikke fordi jeg ikke kan lide at spille skuespil, men det er bare rart at være færdig nu. Det mest dårlige er bare teater forestillingen om få uger. Selvom jeg er nok klar til det til den tid, men lige nu er jeg ikke.

Jeg har jo virkelig bare været uheldig hele dagen i dag, det var dog helt vildt. Jeg skulle være sammen med Katrine i dag, men så skete der jo så bare det, da jeg fantastisk nok var kommet tilbage til min hverdag igen efter både kortfilmen skulle i kassen og tandlæge og det at jeg har været sløj, så er jeg jo tilbage igen.

Vi spiller stikbold, og det går jo faktisk udmærket som altid. Lige pludselig vrider jeg om på ydre siden af min venstre fod IGEN og BANG, så lander jeg sgu lige på gulvet. Det var virkelig ufedt. Det gode var tilgengæld, at der var dem, der hjalp mig op igen og så hentede Jean-Louis lige noget ispose tingting.

Men jeg var også lidt flov over, at jeg vred om på min fod igen, fordi min læge havde sagt, at jeg hverken måtte overbelaste eller vrede om på foden IGEN. Og hvad sker der?! :S Jeg skrev selvf lige til lægen og forklarede det ene og det andet, og hvordan det gjorde ondt og hvornår det gjorde mest ondt, osv. Og selvf sagde han, at jeg højst sandsynligt har fået mig en ny forvridning.

Og hvis man skal være lidt overtroisk, en sort kat i går krydsede min vej, og det må en sort kat ikke, for det betyder uheld. Så jeg har skyldt skylden på den kat siden. Selvom jeg er ikke overtroisk.

Jeg har også været så uheldig, at jeg stødte min arm ind i ting og ja. Det går da rigtig godt. Og så kørte der en bus for øjnene af mig, da jeg valgte at tage hjem. Og jeg glemte min Ørkenens Sønner kasket og måtte gå tilbage med en dårlig fod. Og jeg måtte gå tilbage til busstoppestedet igen, hvor bussen igen kørte for øjnene af mig. Det kan man sgu kalde for uheld.

Det heldige er, at min fod ikke har taget ligeså stor skade som første gang. Men første gang hoppede jeg så også ned fra noget, hvor jeg skulle undvige noget på gaden. Så det er da et plus, at det ikke er ligeså slemt.

Men nogle gange hader jeg bare det, at man er uheldig. Men det skal der jo også til en gang imellem. Det er bare nederen. Men jeg håber, at min fod har det bedre i næste uge. Helst.

Jeg ønsker virkelig ikke gå med krykke ligesom sidst. Jeg gik nærmest med krykke i nogle uger. :S

Men det fede ved sidste gang var, at da vi skulle spille den der forestilling, så blev mig og Kevin sat sammen, fordi vi begge gik med krykker, og så kunne man også nemt se, at vi var nogen, der skadede hinanden. Men desværre blev han syg op til forestilling. Nederen.

Men jeg glæder mig seriøst til, at jeg kan komme ud af den her forbinding, jeg har fået rundt om foden. For nu skal jeg til at finde en sko frem, som jeg kan have udenom forbindingen og så en almindelig sko på den anden. Det ser sjovt ud, men ikke så sjovt i vintertiden. :S

Men jeg må indrømme, at jeg er altså ret god til det med at overbelaste min fod, når den ikke må overbelastes, og jeg har været specielt god til hele tiden at vrede om på den op til flere gange, men uden der skete noget. Nu skulle der så ske noget. Man lærer noget hele tiden.

Men jeg kan da glæde mig til, at jeg i morgen endelig kan se kortfilmen. :D Det skal nok blive godt. :D