Været i Lyngby. (:

blogindlæg

Været i Lyngby. (:

Skrevet af
CamillaA
Oprettet 13 år 11 måneder siden

Min mor og jeg har været i Lyngby i dag. :D Jeg havde jo kigget på veste over computeren, og så fandt jeg da en butik, der solgte herre-veste, men dog ikke lige den jeg havde kigget på i en film, men det gør ikke mig noget. Jeg havde bare kigget på nogle veste, jeg syns var flotte. Men noget af det første jeg gjorde den dag, jeg fandt hjemmesiden var, at jeg skrev en mail til dem og så fik jeg en besked fra dem. Fordi det ville jo være åndssvagt at tage helt fra København NV til Lyngby Hovedgade bare for at finde ud af, at piger ikke kan passe vestene.

Men min mor og jeg aftalte at lave en dag, hvor jeg havde fået løn at tage til Lyngby. Først tog jeg lige ind i en fona, den havde ikke det jeg ledte efter, så gik jeg ind i den næste, men de havde heller ikke, og de fortalte mig, at fona i centeret heller ikke havde det, jeg ledte efter. Irriterende. Så tog vi ind i en 10 kroners butik, de havde ikke en bestemt film, jeg ledte efter. Irriterende.

Nåmen, så tog vi videre til Jardex forretningen, så jeg kunne prøve deres veste, altså hvilken der passede mig bedst. Allerede efter andet forsøg, så var den der. Den første jeg prøvede, kunne jeg ikke passe. Typisk nok. Så spurgte manden jo så venligt, om der var andet, han skulle finde frem til mig. Jeg sagde selvf nej. Min mor sagde så: "Hun kommer tilbage ligeså snart, hun har fundet noget nyt." Hehe. XD Men 499 kroner for en vest, så er den sgu også betalt.

Så tog vi videre til Lyngby Storcenter, som det jo hedder, der kom vi til at gå lidt i cirkler derinde, da det jo næsten ikke er til at finde frem eller tilbage i. Og jeg som har været der tit med min kontaktperson. Men vi fandt da de butikker, vi ledte efter. Blandt andet den butik med masser af film og cd'er. Der købte jeg fire film. Hachiko, Riget 1 og 2, Livvagterne. Hachiko har jeg set sammen med min kontaktperson for ikke så mange uger siden, jeg syns virkelig, den var rigtig god, jeg havde virkelig tårer i øjnene op til flere gange.

Men så fik vi også lige et stykke mad og noget at drikke. Så tog vi bussen hen til vores egen fona, altså den fona vi normalt plejer at tage ind i, de havde så tilfældigvis de høretelefoner, som de ikke havde i Lyngby. De havde kun to tilbage, så det var rent held. Mine høretelefoner gik nemlig i stykker i går. Men de har holdt godt fra omkring januar til i går, det er længe. I hvert fald i forhold til mange af mine gamle høretelefoner, der er gået i stykker efter 2-3 måneder.

Nåmen, så skulle min mor lige ind i H&M, jeg hader den butik, men fair nok. Og så var det ellers bare hjem bagefter. Mine fødder var smadret, og det var jeg også, er jeg da også stadig.

Men så blev det da ordnet, og det har da også været hyggeligt at shoppe bare en lille smule. :D

 

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program