Jeg har tidlere skrevet et indlæg, hvor jeg havde skrevet en tekst fra en sang, der rent faktisk hedder Træskonæbbet, sunget af Henrik Koefoed. Men jeg tænkte lidt, at selvom det jo er længe siden indlægget blev lavet, så kan man jo alligevel godt vise videoen og sangen i sit blog indlæg. Det har jeg så valgt at gøre. Jeg syns, at sangen på mange områder rør mig inderst inde. Ind imellem er det så tårerne nærmest triller nedad kinderne. En tekst kan man læse, men en tekst rør nok ikke en på samme måde som en sang gør. Jeg kan læse teksten, men ikke blive rørt på samme måde, som når jeg hører den.

Når jeg hører sangen, så lyder den ret trist på nogle punkter. Hvad skal jeg med vinge, hvis hjertet det kan slå? Han synger jo nærmest en masse spørgsmål til sig selv. Når smerten aldrig lyver og lykken er en fjer og tanken er en flyver, er jeg ikke her. Det lyder jo ret trist på mange punkter. Jeg er stedfortræder og ørkenen er mit salt, jeg er ingen steder og tænker mig til alt. Trods sliddet og trods slæbet ved verdens smertens hof, blev jeg træskonæbbet og ikke filosof. Altså det lyder jo meget rørende faktisk hele sangen, når man hører den.

Når jeg hører sangen, får det mig mange gange til at tænke på, når jeg ikke vil mit eget liv længere. Jeg tænker en masse spørgsmål, føler ikke at jeg hører hjemme nogen steder. Ville ønske at jeg måske var en anden eller livet ikke var sådan her. Sådan tænker jeg, når jeg hører sangen. De første par gange, jeg hørte den, røg der jo tårer ud af mine øjne, fordi den var tragisk. Den fik mig kort sagt til at tænke på ting.

Selvf kan vi ikke alle syns noget er godt at høre på. Sådan er det. Men jeg syns nu at selvom sangen går sådan lidt langsomt eller ikke langsomt, men den går sådan stille og roligt, så er det faktisk en mega sød sang. Så længe det er den rette, der synger sangen, så syns jeg da, at det lyder fedt. Men det er jo bare min mening. Jeg har i hvert fald valgt at ligge videoen herind i mit blog indlæg. Og jeg syns, den er værd at lytte til.