Pyha, så er denne optagelsesprøve dag overstået. Det var lige en streg i nervøsiteten.

Jeg vil faktisk sige, at det har været en fed dag, selvom den har været meget meget meget lang! Især ventetiden.

Jeg kom omkring halv 8 til Odense Teaterskole, og jeg skulle først være der 09:15, og så da jeg var kommet, så fik jeg at vide, at jeg var meget meget meget tidligt på den, for jeg skulle først på klokken 11:40, og jeg ville blive hentet første gang klokken 10:50, så ventetiden var rigtig lang. :O

Men jeg fik da snakket med en, der hed Lone, hun var faktisk meget sød, men også ret genert. Men det er jo oka at være genert. (: Jeg kunne faktisk ikke dy mig for at spørge, hvor "ung" hun var, og hun var 29 år. Og hun er jo stadig ung. Og det er jeg jo også. Vi snakkede faktisk om vind og vejr, men vi snakkede mest af alt om skuespil og så selve optagelsesprøven.

Det var hendes første forsøg, men mit andet forsøg så det gode ved det var, at man lige kunne hjælpe lidt med at dæmpe personens nervøsitet, hvis der altså var noget. Klart klart. Og vi snakkede også lidt om, at det kunne da være hyggeligt, hvis vi sådan ydeligere kunne snakke sammen, selvom vi ikke er "sammen" sådan face to face, men bare sådan kunne skrive lidt og bakke hinanden op og sådan. Så hun fik mit mobil nummer og navn.

Men selvf skulle jeg også lige snakke lidt med min stikordsgiver, han skulle ligesom give mig information omkring, hvordan dagen ville forløbe sig. Denne gang havde jeg faktisk en, der hedder Kristoffer, han var meget venlig.

Men jeg må indrømme, at jeg mest af alt er beæret over, at Anders Bircow på facebook skrev en kommentar til min status, hvorpå han skrev: "Krydser fingre." Og mit hjerte hamrede bare, det var ikke noget, jeg forventede, at han ville skrive til mig overhovedet. Så det var dejligt. Det føltes støttende. Det var i hvert fald sødt af ham, syns jeg.

Det mest utrolige var dog, at det hele foregik meget anderledes på Odense Teaterskole end på Statens Teaterskole sidste år. Fx første gang jeg skulle ind hos juryen sammen med mange af de andre, så skulle vi lave noget opvarmning, sådan var det ikke sidst. :O

Men det var nu dejligt med noget opvarmning. Vi skulle lave lidt øvelser for at vores nervøsitet ikke føltes så stor. Det værste var bare, at en enkelt øvelse fordi den var lidt voldsom, gjorde sådan at mit venstre håndled bare gjorde nas. Jeg har nemlig før vredet om på mit håndled, så der skal ingenting til, før det ligesom gør ondt. :S Men skidt pyt. Vi skulle også lave en øvelse, hvor vi kiggede på et bestemt punkt og så skulle vi skynde os hen til det. Og når der blev klappede, så skulle vi fryse, altså stå stille. Og sådan gik tiden ligesom med det.

Men man kan sige, jeg kender de fleste øvelser fra min dagligdag, da jeg trods alt spiller teater til dagligt, så øvelserne er ikke rigtig nogle nyheder for mig, kan man sige. Men det var fedt. (:

Men jeg syns da, det var nogle meget venlige mennesker, der skulle til optagelsesprøve og sådan. Det var meget venlige mennesker faktisk. (:

Men jeg er faktisk lidt stolt af, at jeg faldt i en rigtig god snak med en anden, det var så fedt. (:

Men hvis jeg selv skal sige det, syns jeg, det gik fint til selve prøven. Jeg sad og snakkede lidt med stikordsgiveren, før jeg skulle ind, og det var rigtig fedt.

Da det endelig var blevet min tur til at skulle op, så fordi de smilede jo venligt til mig, så jeg kom jo bare ind med et kæmpe smil på læben. Og de sagde selvf velkommen, og jeg sagde da tak. Så bad de mig om at sige mit navn, og det nummer jeg havde fået. Men det er godt nok ved at være lidt træls, at skulle sige Camilla Ahlehuus Jacobsen hver gang. Men jeg sagde det, og mit nummer var jo så 645. Så enkelt var det. Og selvf bad de mig om at fortælle, hvad jeg ville vise, og det var jo så noget fra Ulysses Von Ithacia.

Og selvf spurgte jeg, om jeg også skulle fortælle handlingen, men så sagde den ene: "Nej, du går bare igang, når du føler dig klar." Så det gjorde jeg jo. (: Og man kan sige, både den fysiske prøve og teksten gik fint. Jeg sagde ingenting forkert på noget tidspunkt, alt gik efter mit hoved stort set. Og jeg grinte heller ikke på noget tidspunkt.

Nu får jeg jo så at se, om jeg kommer videre til 2. prøven, det håber jeg virkelig. Det ville lette mange mange mange tunge sten fra mit bryst.

Men det har da været fedt, men det var godt nok en lang tur med toget i hvert fald den ene vej, sådan føltes det. Fordi det var morgen(midt om natten for mig), og så prøvede jeg bare at sove, men kunne ikke. Det var forfærdeligt. Men man bliver godt nok bombet af sådan en lang dag. Pyha.