Hvor uheldig kan man lige være? Jeg syns tit, jeg er ret uheldig. Under opvarmningen retning i rum, og det var fase 3, hvor man skal løbe, der vred jeg pludselig om på min venstre fod. Virkelig slemt.

Heldigvis kan man sige, det var ikke ligeså slemt, som sidste gang jeg forstuvede den fod, for der var den jo blå, gul, lilla og jeg ved ikke hvad. Men det dunker godt nok meget, og den er da også hævet nogle steder. Og jeg kan ikke rigtig støtte på den, og den gør bare ondt. Jeg er en ulykkes fugl, og jeg skreg virkelig meget, da det skete. Alle andre blev jo helt "chokeret" for at sige det mildt. Selv jeg fik et chok over, at det bare pludselig skete.

Altså jeg var på vej til at standse mig selv, men i stedet vred jeg om på foden og kunne bare mærke, at det gjorde ondt. Og så landede jeg lige op i stumtjeneren, altså jeg plantede kort sagt min røv på den, men jeg nåede ikke at falde 100%, men min fod blev alligevel forstuvet, kan man sige.

Det mest irriterende var dog, at jeg ikke havde nået at vise min scene, før det rent faktisk skete, og det var jo semester dag i dag. Men jeg var alligevel ret frisk på at vise min scene, selvom det bare ikke kunne blive den oprindelige meget voldsomme scene, det blev en siddende scene, men med gang i alligevel.

Jeg fik da også meget ros, der var ikke rigtig noget, hvor jeg kunne gøre det bedre. Camilla som skulle bedømme os, syns bare at det var sejt af mig, når jeg nu havde forstuvet min fod, at jeg alligevel gik på scenen og lavede min scene. Og så fik jeg ros for, at jeg havde en klar start og en klar afslutning og nogle gode skift fra modstanden til helvede og til friheden som det sidste. Og så var jeg god til at bruge min vejrtrækning. Så det er kun dejlige ting. :) Jeg har nok helt sikkert bestået semester opgaven. Men har intet bevis fået endnu, men det kommer nok.

Selvf syns jeg, at min scene var fedest i går, og jeg havde jo glædet mig til at vise det, jeg havde lavet. Men nu skete det med min fod jo, så jeg måtte jo gøre det på en anden måde. Og jeg havde ikke nået at øve det, så det blev bare en ren præstation af, hvordan jeg så ville gøre det. Også fordi at man får ikke den chance igen, så man kan ligeså godt gøre sit bedste. Også fordi at selvom jeg måske ikke ville kunne lave den rigtige scene, så kunne jeg jo lave en anden slags. Som jeg jo så gjorde, hvilket var en succes. Bedre kan det jo ikke blive. :)

Men det er nu rart, at det er overstået, selvom det ikke lige var det, jeg havde forstillet mig, men sådan er det jo. :) Men nu må jeg så se, hvad jeg gør i morgen, om jeg kan tage af sted eller ej. Altså smerterne går jo ikke væk af den grund, kan man sige. Og jeg skal jo til Sverige på lørdag og i teatret søndag og mandag, det må jeg gøre med en forstuvet fod.

Så har vi jo vores lille julestykke på fredag under julefrokosten, der må jeg lade være med at løbe rundt og gøre tingene på en anden måde. Der er ikke andet at gøre. Det andet var ellers rigtig fedt. Men sådan er det. Jeg skal nok klare den alligevel. :) Det er heldigvis aldrig værre end, at man lige kan ændre nogle ting. :) Men nu får jeg at se. Kommer tid kommer råd, som man siger. :)