Kroppen rystede og mit hjerte bankede!
Kroppen rystede og mit hjerte bankede!
Jeg sad lige og kom i tanke om en dag tilbage i folkeskolen, hvor vi fik at vide, at vi skulle skrive et digt, og det var første gang for mig, at jeg skrev et digt eller i hvert fald prøvede på det. Det var lidt svært for mig, fordi jeg ikke rigtig vidste, hvordan jeg lige skulle skrive det, og jeg er kun blevet bedre med tiden.
Det der med at skrive et digt på kommando, det kan jeg ikke rigtigt. Jeg kan også huske, at jeg ikke havde lysten til at læse det op. Altså jeg var sat sammen med to piger, som enten ikke havde skrevet det eller havde taget det med. Jeg var ligesom den eneste, der havde taget mit digt med. Jeg havde bare ikke lysten til at læse det op, fordi det på en måde var lidt personligt, og samtidig vidste jeg godt, at det skulle læses op dengang. Men det var bare det her, jeg havde lysten til at skrive om. Men det blev heller ikke mig selv, der læste det op, for det ville jeg jo som sagt ikke, det var en anden, der gjorde det.
Jeg kan huske, at hele min krop rystede, mit hjerte bankede totalt hurtigt, og jeg havde det egentlig lidt dårligt.
Men så fik jeg lige lysten til at dele det her. Jeg forlanger ingen form for forståelse eller noget, I kan bare læse det. Det er nok for mig.
Når jeg kigger på dig, så bliver jeg altid helt vild. Du er den eneste, jeg vil have. Du er den lækreste, jeg har set. Min forelskelse i dig er hård, men jeg kæmper til det sidste, for du er den eneste, jeg vil have. Hvis du giver mig et "nej", så vil jeg sætte mig til at græde i flere dage. Men giver du mig et "ja", så vil jeg bare være lykkelig. Hver nat drømmer jeg om dig, du er i mig og mine tanker dag og nat. Når jeg kigger på dig, kunne jeg græde, men dog er det kun mit hjerte, der græder. En dag jeg læste om dig, troede jeg, at det var dig, der var død, men så hurtigt, at det var din far, der var død. Det kom som et kæmpe chok, at jeg ville have grædt til min død, hvis det var dig. Bare jeg havde dig her, men det har jeg jo ikke. Det vigtigste i mit liv er dig. Jeg bor i København og du i Charlottenlund, det er nu ikke fordi, at det er langt væk. Det er hårdt at tænke på dig, men jeg vil altid elske dig. Mit liv er fyldt med kærlighed til dig. Jeg tænker på dig dag og nat, men til hvilken nytte? Jeg elsker dig, og det vil jeg altid gøre. I mit hjerte vil du blive i tid og evighed.
Kommentarer
Det må være hårdt at skulle høre en læse dit digt op, som er så personligt.
Jeg kunne godt lide dit digt, det var meget sødt, og ligeud.
Jeg vil bare gerne spøger om et spøgersmål!
-Var det til en rigtig person, eller var det noget du bare fandt på?
Hilsen Caroline ( !2 år )
Det er en rigtig person, jeg her skriver om. Og det er følelser, der stadig eksisterer for denne person, og de har været der i 6 år nu. Så alt hvad man her læser er ægte følelser.
Tilføj kommentar