Jeg har fået den mest tragiske nyhed længe, og det er ikke lige noget, man sådan lige forventer at høre. Men min mor har igen efter omkring 6 år fået en blodprop. Hun blev indlagt her i mandags og blev udskrevet i går. 

Men så har jeg jo også en moster(min mors søster), hun har fået konstateret kræft, og det er ikke sikkert, at det kan helbredes, så det er rigtig triste stunder lige nu. 

Jeg kan ikke lide den tanke, men det kan man jo som regel aldrig, når det er sådan noget. Man kan sige, selvom jeg ikke har den store kontakt til min yderlige familie sådan rigtigt længere, så bliver man jo stadig ked af det, fordi det jo trods alt er familie. 

Jeg syns i hvert fald, at min moster er i for ung en alder til at gå bort, men det er de som regel, dem der bliver ramt af kræft. Det er så trist. Og uanset om det er kræft eller noget andet, så syns jeg stadig, hvis man ikke er så gammel igen, at det er alt for tidligt at dø. 

Man kan så sige, nu er hverken min mormor eller moster døde endnu, men jeg ser heller ikke ligefrem frem til den dag, hvor det sker, og jeg håber da, at min moster kan nå at blive helbredt, altså det er jo ikke altid det lykkes eller at det er noget, der kan nås. Nogen gange når det er jo at sprede sig så meget i kroppen, at man jo ikke rigtig kan nå at helbrede personen. Men man må jo kun håbe og krydse fingre og det hele. Bare rigtig trist.