4 timer eller deromkring er man væk, og ens mor sidder stadig og drikker! Jeg valgte at besøge min far alene, fordi jeg ikke gad være hos min mor. Han er jo stadig indlagt, så jeg besøgte jo ham. Vi fik os en rimelig lang snak om min mor, altså angående hendes drikkeri. Min far kan jo ikke lige nu gøre noget ved det, og min mor ønsker jo ikke rigtig hjælp. Og jeg har op til flere gange bedt min mor om at gå i seng og sove, men gør hun det? NEJ!!!

I går pralede hun med, at hun kunne holde sig fra alkohol i den tid, min far har været indlagt og selvf falder hun i. Jeg kunne mærke på hende allerede i går, at hun ville sidde oppe hele natten. En datter kender jo som regel sin mor.

På mange punkter er jeg glad for, at mine forældre ikke er skilt, men jeg tror efterhånden, at havde de valgt at blive skilt, og jeg skulle bo hos en af dem, så havde jeg valgt 100% min far. Min far er da den af de to, der er mest fornuftig! Men desværre også den der ikke har det specielt godt ENDNU. Min far har jo også som regel været den, der har kommet, når jeg har spillet forestilling, været den der har kommet til møderne i folkeskolerne, min far har kort sagt altid været den, der har vist sig at være min far! Støttet op om mig, osv. Ikke at min mor ikke også har støttet mig og hvad ved jeg på sin egen måde. Men jeg føler altså større støtte fra min fars side end fra min mors.

En ting er for mig at fx gå på værtshus en gang imellem og lige nyde en enkelt bajer eller to og så tage hjem. Det er sgu helt fint med mig. Men hvis man sidder og drikker hver dag, så er det sgu for meget!

Min mor skal vise sig som den voksne her i huset, men det gør hun jo ikke, når hun drikker! Hun tror stadig på den ene eller anden måde, at hun er 18 år og kan klare ihh og åhh så meget sprut! Altså sprutten er da allerede gået hende til hjernen for nogle år siden.

På mange punkter er jeg rigtig træt af min mor! Men det er altså heller ikke særlig nemt at gå ind og sige, at det påvirker en. Og min far er jo en mand, og han turde heller ikke "dengang" at sætte en pind i jorden, før det hele ligesom blev for meget.

På nogle punkter har jeg nærmest mest lyst til at sidde ved min far lige nu og bare være der for ham. Men jeg kan jo ikke rigtig sove på hospitalet, det er lidt umuligt. Medmindre jeg kan ligge lige ved siden af min far, men det bliver nok lidt svært.. For de senge er ikke særlig store.

Men man kan sige, jeg bliver jo også nødt til at prøve at få min mor i seng på den ene eller anden måde. Men hvordan har jeg ingen anelse om. Jeg har prøvet, før jeg gik at få hende til at gå i seng. Jeg har prøvet i telefonen at få hende til at gå i seng. Men gør hun det? NEJ! Det er for meget. Jeg har ingen energi eller kræfter til, at skulle ordne det! Hun kan overhovedet ikke være det bekendt. :(