Første skole uge har været god plus karakterer. :)

blogindlæg

Første skole uge har været god plus karakterer. :)

Skrevet af
CamillaA
Oprettet 7 år 10 måneder siden

Ja, nu er første skole uge gået, og det er egentlig gået rigtig godt. Om søndagen var jeg rigtig nervøs, men samtidig var jeg ekstremt spændt! Det var i hvert fald svært at falde i søvn den nat, men det lykkedes. :) 

 

Den første dag skulle vi starte med at møde op i kantinen, hvor vi blev budt velkommen, dernæst skulle vi tage med vores kontaktlærer hen til vores lokale, hvor vi fik en masse information. Vi skulle også præsentere hinanden. Så skulle vi så også ud og gå rundt på skolen, hvor vi blev vist rundt, så man vidste, hvor tingene lå. Det er jo klart. :) Så fik vi den første opgave, som var, at vi skulle bygge en bro, og den skulle oprindeligt være blevet testet i dag, men det kommer jeg til.

 

Tirsdag skulle vi have en anden lærer, det har vi hver tirsdag, hvor vi skulle præsentere os selv, og han præsenterede sig selvf også. Dernæst var vi ude og kigge på nogle forskellige huse, hvor vi fik en masse information om, hvad de forskellige ting hedder på et hus. Dernæst fik vi så til opgave at lave en powerpoint, hvor vi skal ud fra vores powerpoint fortælle om de 5 til 8 ting hver, vi har lyst til at fortælle om angående forskellige bygge materialer til et hus. Fx gulv, så skal man komme ind på, hvilke typer gulv der fx findes og forklare lidt. 

 

Onsdag skulle vi bygge videre på vores broer, så dagen gik ligesom med det. Der skete ikke så meget andet end bro byggeriet.

 

Torsdag det samme, men udover det fik vi også en opgave, hvor vi skulle finde den rigtige figur som tegnet både oppe fra, fra siden og front. Altså den tager fem minutter at lave. Så fik vi også lektier, der skulle læses til i dag. Der var faktisk en del sider. Men det gik. :) Jeg vil i hvert fald sige, at samarbejdet i grupperne gik godt. Vi grinede i hvert fald meget sammen i min gruppe. Vi grinede især af, at den simpelthen var så skæv og så blev vi ved med at tabe den forbandede sytrådsrulle. XD Haha. Vi kunne slet ikke stoppe med at grine overhovedet. Hihi.

 

I dag skulle vi så have testet broerne, det var i hvert fald planen. Men uheldigt nok var vores lærer blevet syg. Eller han var kommet, men han havde simpelthen fået hold i ryggen, så han kunne ikke rigtig bevæge sig videre. Så i stedet for at vi oprindeligt skulle teste broernes holdbarhed og også tegne nogle tekniske tegninger i hånden, skulle vi arbejde selvstændigt. For der var ingen lærer, der kunne have os. Så de ting vi skulle i dag, gør vi på mandag. Det må man jo tage med. :) Men så fik vi lavet ting, vi ikke havde fået lavet, og når vi så var færdige, kunne vi bare gå hjem. :) Luksus! 

 

I dag tjekkede jeg også lige mine karakterer fra den nuværende eksamen i julen, og jeg fik ligesom på G niveau 7 i mundtlig, skriftlig og sproglig, men altså bare på D niveau denne gang. Det syns jeg er fint nok. Matematik skriftlig havde jeg egentlig regnet med 00, men jeg fik 02, hvilket er bestået og helt fint med mig! Jeg er bare glad for, at jeg bestod eksamenerne. :)

 

I går(torsdag) efter skole skulle mig og min forlovede og hans forældre ud og kigge på en lejlighed i Humlebæk, det var en et-værelses, som egentlig ser rigtig fin ud, men det er også en lejlighed, der skal købes, for det er en ejer lejlighed, men det bliver sådan, at hans forældre køber den, og vi lejer den. Men nu er det selvf sådan, at der skal lige en masse ting igennem først, og han skal jo have tid til at pakke sammen og finde en lejlighed. Så der kan hurtigt gå nogle måneder. For vi skal jo også først pakke sammen og alle de ting. Før vi overhovedet flytter ind i lejligheden, så skal der males, lakeres og så kan man flytte tingene og flytte ind. Men der er selvf også andre ting, der skal ordnes. Blandt andet noget praktisk som SU. Men det er noget, man må kigge på ligeså stille og roligt. :)

 

Men for at snakke om uddannelsen indtil videre, så har det da været en udmærket første uge, og hvis det bliver ved med at være søde kammerater, så bliver det jo samtidig lettere at komme igennem forløbet. :D

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program