Det er sommer, det er sol og det er regnvejr?

blogindlæg

Det er sommer, det er sol og det er regnvejr?

Skrevet af
CamillaA
Oprettet 7 år 10 måneder siden

Man må sige, at det er ferie, men sol og regn er det også. Min ferie har jo været meget lang, jeg fik allerede ferie efter endt eksamen i maj måned, så jeg får i det hele omkring 3 måneds ferie. Det er en del. 

 

Den første måned gik egentlig bare med at slappe af og egentlig bare nyde, at man ikke skal tænke på at tage nogen steder. Men så meget skete der nu heller ikke i den måned. I sidste måned plus lidt af maj måned, der var min forlovede og jeg hjemme hos hans forældre, hvor vi hjalp til med det huslige såsom at ordne ting udenfor, rydde op, lave mad, osv. Alt det man nu engang kunne tage sig til og hjælpe med. 

 

Det eneste der bare var noget rigtig møg var, at min forlovedes far er blevet "syg", han har fået det, man kalder iskas, og han har haft det i en hel del måneder, og vi skulle have været på ferie i Jylland fra i søndags den 10. Juli, men det måtte desværre aflyses pga. han simpelthen fik det værre. 

 

Vi købte en kørestol, han kunne blive kørt i, men han kan hverken holde ud at sidde, gå eller stå. Men ligge kan han holde ud. Det er jo selvf rigtig ærgerligt, at det er sådan, men det kan man jo ikke lave om på. Han får den behandling, han skal have, og det er jo kun godt. 

 

Så i stedet for at vi er på ferie i Jylland, så har vi i tre dage i streg oplevet lidt ting. I lørdags var vi i biografen og se Junglebogen om aftenen, i søndags var vi i svømmehallen og i går var vi i zoologisk have, hvor vi fejrede vores måneds dag. Desværre er min forlovede bare gået hen og blevet syg, det blev han i løbet af i går, rigtig uheldigt. Men han skal sgu nok blive rask igen. :D 

 

Vi har i hvert fald snakket om at tage ind og se Tam Tam revyen, og vi har da også snakket om mange andre ting, vi kunne tage os til nu hvor, vi ikke kommer nogen steder.

 

Og det sted jeg slog på min ryg for et par uger siden, det er begyndt at gå i sig selv. Det blå mærke er væk, men jeg er stadig hævet, og det gør da også tildels stadig ondt, men det var kun godt, at der ikke skete mere. :)

 

Men selvom vejret er som det nu engang er, så er det da en udmærket ferie, og jeg glæder mig da på en måde også til at skulle starte på KVUC igen. :) 

 

Der er ikke så meget at fortælle, men jeg håber da, at alle andre får en god ferie, og hvis I allerede har været afsted, så håber jeg, at det var en god tur. I hvert fald håber jeg at folk passer på sig selv og hinanden såvel som på dyrene. :) 

 

God sommerferie! :)

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program