Kender I sådan nogle typer, der rykker væk fra en rent bevidst? Det gør jeg i hvert fald, og jeg syns bestemt ikke, at det er særlig sjovt!
 
Jeg oplevede første gang, han ligesom rykkede sig væk var, da jeg satte mig ved et bord, hvor han også sad, jeg skulle jo bare sidde et sted, og jeg var da også ved at sige godmorgen til ham og sådan noget, men han rykkede sig væk. Jeg blev da rigtig ked af det, fordi det ligesom signalerede til mig, at han ikke gad mig, osv.
 
Men så tidligere i dag da vi begge skulle hjem, vi skal altid med samme tog. Så satte jeg mig jo rent tilfældigt, hvor han sad, og han rykkede sig. Igen det signalerer det samme for mig.
 
Jeg er jo blevet mobbet igennem mange mange mange år, og jeg har hele tiden oplevet nogen, der behandlede mig som om, jeg var giftig. De flyttede sig, når jeg gik tæt på dem. Når jeg gik forbi, holdt de sig for næsen. Ikke fordi jeg lugtede overhovedet. Det var rigtig hårdt. Altså det har jo ødelagt mig rigtig meget. 
 
Jeg oplevede også dem, der altid gav mig skylden for at sætte mig væk. Jeg satte mig altså bare først! Jeg kan jo ikke sætte mig væk, når jeg er den første overhovedet, der sætter sig! :S
 
Noget der altid gør mig ked af det, så er det, når nogen behandler mig dårligt. Jeg har stadig ikke fattet det den dag i dag. Jeg syns, det er mega uretfærdigt. 
 
Det mest irriterende er, at han hele tiden rykker sig væk. Man føler jo lidt det, man følte dengang, hvor man blev mobbet. Man er altid på vagt og altid i position med et skjold. :S Det burde da ikke være rigtigt, at man skal gå i forsvars position hele tiden?! :S