Jeg kom til at tænke, som jeg jo altid gør. Men det kan da også være godt, at man kan tænke på nogle ting.

Men det jeg tænkte var... Altså der er meget forfærdeligt i verden, det tror jeg, vi allesammen kan blive enige om. Lige fra mobning til vold. Eller hvis man skal nævne tingene. Mobning, vold(psykisk og fysisk), voldtægt, krig, osv. osv. osv.

Når jeg tænker på det med, at man gerne vil være perfekt, man vil gerne gøre alt rigtigt. Men hey - der er ingen mennesker her i verden, der overhovedet er perfekt. Og man kan heller ikke gøre alt rigtigt. Man kan ikke gøre alle mennesker tilfredse. Men hvis man kunne, ja - hvordan ville verden mon så se ud? Ville den se god ud? Dårlig ud? Eller ville det bare være det samme?

Altså jeg tror, der er rigtig mange, der gerne vil være perfekte, men det er der jo ingen, der er. Næsten ligesom når man siger: "Jeg vil gerne være normal." Hvad er overhovedet normalt? I mit hoved er der intet, der er normalt eller unormalt. Man er jo den, man er.

Eller som Krumme sang i Krummerne: Man er, som man er, det kan ikke laves om, man går rundt og ser ud, som man gjorde, da man kom, du kan drømme om at være en kineser i New York, men man er, som man er, og det er godt nok.

Den sang giver faktisk mening på en god måde. Mange mennesker ta'r efter udseendet, hvilket jeg syns er forkert. Man ser jo bare ud, som man gør. Man har ikke selv valgt, at man lige skal have en stor næse, et smalt ansigt, blå øjne, whatever. Det var bare lige et skud i tågen. Men det har man jo ikke selv valgt.

Ligesom Krumme også sang i den selv samme sang: Mennesker er små, før de kan gå, og ligner hinanden med bleerne på, så vokser de op med hver deres kroppe og nogen er tykke og tynde.

- Det er jo rigtigt nok, det han synger. Man kan jo heller ikke gøre det store ved det.

Man må gerne drømme, og nogle af dem må man også gerne leve ud. Det er sundt at drømme. Det er også sundt at græde og grine.

Man kan nok heller ikke gøre så meget ved, at man har dårlig selvtillid og selvværd, men man kan nok sagtens bygge det op på den ene eller anden måde. Man skal jo bare finde ud af, hvordan man gør. Ingen mennesker er dumme, ingen er grimme. Alle er smukke og charmerende på hver deres måde.

Der er altid en, der tænker på en, en der vil støtte en, og en der rent faktisk gider en. Selvmord er aldrig nogen løsning, men det er selvskade heller ikke. Men man kan sige, det hjælper aldrig noget at gå hen og sige til en person: "Der er nogen, der har det værre end dig." Eller hvis man siger: "Du er ikke den eneste." Det hjælper jo ikke personen.

Folk, der ikke kan knibe en tåre, er folk, der ikke har noget hjerte!

Nogen gange kan jeg aldrig selv lade være med at tænke på, hvordan mit liv ville være, hvis jeg var en helt anden. Selvom jeg bliver jo aldrig nogen anden. Jeg er jo bare mig, den person jeg har været, siden jeg kom til verden. Jeg har fået den opdragelse, jeg skulle have af mine forældre. Jeg er bare mig. Men alligevel kan man jo ikke lade være med at tænke: "Hvad nu hvis?" Det kender I vel allesammen mere eller mindre til?

Har man det ikke godt, så ønsker man som regel ofte, at enten ens liv var forbi eller også bare at man kunne begynde forfra med det hele. Eller bare havde et andet liv i måske en anden krop?

Men man skal jo på den ene eller anden måde være glad for, at man rent faktisk er den, man er. Det er jo svært at være en, man ikke er. Medmindre man er god til at spille en anden. Men hvorfor ikke bare være sig selv?

Jeg ved, at der er mange, der føler sig uduelige, det kan jeg også godt selv føle mig. Men det er der jo ingen grund til. Man er jo bare den, man er. Alle kan lave fejl. Og hvorfor presse sig selv så meget i skolen(hvis man går i skole), at man får det helt vildt dårligt? Det kommer man jo ingen vegne med. Man skal jo ikke presse sig selv mere end nødvendigt.

Men noget andet er, man er ikke sej, fordi man ryger eller drikker. Man er heller ikke sej, fordi man mobber. Man er sej, fordi man er sig selv, tør være sig selv, hjælper andre i både godt og ondt, man er der for andre. Det gør en til sej. Nogen føler sig seje, fordi de ryger, drikker og mobber, men er det sejt? - Nej, det er overhovedet ikke sejt på nogen måde.

Jeg ved, at nogen drikker smerten væk, såvel som nogen ta'r stoffer eller er selvskader for at få smerten på afstand. Men hvor længe holder det i længden? Nu har jeg kunnet holde mig fra selvskade i over et halvt år, hvilket jeg syns er fantastisk og flot af mig selv. Selvom trængen kan komme ind imellem, så forsøger jeg at tænke på noget andet. Det er helt oka, at man græder, at man lider, at man måske har ondt af sig selv. Man må gerne have ondt af sig selv, men altså til en vis grænse.

Alle mennesker er forskellige, jeg syns, det er godt, at man ikke er ens. Når jeg fx ser tre popduller/popdåser/sminkedukker, hvad man nu skal kalde dem. De ser jo nærmest ens ud, måske både fordi de bruger lige meget make up og går i nærmest samme tøj. Men det syns jeg også bare virker kedeligt i længden.

Når mig, min bedste veninde og min anden veninde går sammen, vi ser overhovedet ikke ens ud, vi er slet ikke ens, vi har slet ikke samme holdninger eller meninger på den måde. Måske nogle enkelte holdninger/meninger tilfælles. Men ellers skiller vi os totalt ud fra hinanden. Jeg som drengepige, jeg er ret drengepiget. Min bedste veninde som en slags punk/emo. Min anden veninde som bare en pige med langt hår. Hvis man kan sige det sådan. Vi ligner slet ikke hinanden. Men vi er allesammen gode veninder og så er de 1 år ældre end mig.

Men jeg ser intet galt i, at ens veninder er ældre end en selv. Bare de er søde og rare at være sammen med. Det kan godt være, at vi skiller os ud fra hinanden, men derfor kan vi jo godt være gode veninder. Man behøver jo ikke være ens for at kunne være venner.

Men jeg forsøger bestemt ikke at kritisere popduller/popdåser/sminkedukker, altså de bestemmer jo selv, hvad de vil. Jeg syns bare, det virker lidt kedeligt i længden. Men det er jo bare dem, de vil være sådan, og det skal de have lov til, 100%.

Ingen mennesker er ens, og man skal ikke være ens for at være venner. Man er den, man er, og det skal man bare være glad for. Livet kan være hårdt, men der er ingen, der siger, det skal være let. Livet er bare, som det er. (: Man lever kun en gang, og det skal man sgu nyde. (: Også selvom det kan være svært. (: