På trods af at jeg faktisk forstuvede min tommelfinger i onsdags, så gik det nu meget fint til træningen i dag. Det var jo meget fri træning, hvilket det som regel er om lørdagen, men det var min første lørdag, og jeg øvede mest af alt på min kata, og jeg er faktisk blevet lidt klogere, da Sifu gik ind og hjalp lidt. Og så øvede jeg nogle spark. 

Der var ikke så mange til træningen, hvilket ikke gør så meget, men det er samtidig lidt synd, vil jeg sige, at folk ikke rigtig gider. Altså jeg vil da gerne komme og lave lidt fri træning, så man faktisk kan øve sig på nogle ting uden der er alt for mange mennesker omkring en. Det syns jeg faktisk er meget rart. Samtidig os der ikke havde fået taget billede til opslagstavlen fik taget det i dag, altså fx mig. Jeg tror, det er for at nye kan se, hvem der går i klubben, og faktisk kan man endda lære de andres navne at kende, hvis man ikke kan dem i forvejen, det er en god ting.

Der er faktisk en, der hedder det samme som mig, som var til træningen i dag sammen med sin datter, der går på børneholdet. Det var lidt sjovt, fordi det var jo nemt nok bare at sige Camilla, for så ville vi begge jo reagere automatisk. Fx da vi fik taget billedet, så stillede jeg mig op som den første bare for at få det overstået. Så blev der sagt et eller andet med Camilla, og så reagerede jeg bevidst og for sjovt: "Ja!" Og så kunne man ikke lade være med at grine lidt af det. :D

Men det er altid dejligt, når man kan få et godt grin. Jeg har helt klart fået et helt andet indtryk og "forhold" til både Sifu og selve klubben. Jeg fik jo ikke lige, det gode første hånds indtryk af Sifu, da han var meget stresset, og det blev jeg jo påvirket af. Men nu vil jeg faktisk sige, jeg har fået et bedre indtryk af ham som menneske og som Sifu, hvilket er godt. Og jeg syns da stadig folk er søde, og jeg er da så småt begyndt at åbne mig op for folk og snakker lidt med dem, det er en god start. 

Altså jeg er da helt klart vild med at dyrke noget Kung-Fu, altså jeg skal da ikke kunne sige, at jeg måske en dag ikke får sådan en periode, hvor jeg bare tænker: "Nok!" Men egentlig lærte jeg lidt af Sifu i dag, for han har selv haft det sådan lidt: "Nu gider jeg ikke mere." Og så alligevel fik han taget sig selv i hoved og røv i sidste ende, og det har jeg helt klart taget til mig, for selvf kan sådan noget ske på et eller andet tidspunkt, men man skal jo bare finde den der gnist og glæde frem, eventuelt se tilbage på hvorfor man egentlig valgte at starte. Så det vil jeg da helt klart tage med mig i fremtiden, for jeg går ikke ud fra at jeg bare sådan stopper. Så skal det da være af en hel bestemt grund.

Men det var rart at få rørt sig bare lidt, og jeg prøvede at undgå alt, hvad der hedder at komme yderligere til skade med min tommelfinger. Jeg har sådan en beskytter/støtte på, så min tommelfinger får hvile. 

Men her da jeg kom hjem tidligere i dag fra træningen, så så jeg at der lå et "brev" på min seng, og jeg kunne med det samme se på lang afstand, at det var fra Jackie Chan. Frimærkerne var ikke danske, og jeg havde for en sikkerheds skyld skrevet mit navn og adresse på konvolutten for en sikkerheds skyld. Jeg kunne lige præcis genkende det, og jeg blev bare sådan helt ellevild, og før jeg overhovedet havde åbnet, skyndte jeg mig op til mine forældre: "Det er fra Jackie Chan." Og jeg havde bare det største smil på læben overhovedet. 

Så åbnede jeg det selvf, og der var de to billeder, jeg havde sendt ned til ham med et brev også selvf, hvor der på begge billeder var skrevet hans autograf på. :D 

Altså jeg sendte jo brevet den 30. Juli 2013 og fik i dag den 26. Oktober 2013 brev tilbage. Han har højst sandsynligt haft travlt, men samtidig skulle brevet jo også ret langt. Hong Kong er jo ret langt væk fra Danmark og omvendt. Egentlig havde jeg mistet håbet lidt om nogensinde at få noget tilbage, men det gjorde jeg sørme alligevel. :D Det var i hvert fald en god overraskelse, da jeg kom hjem og så se, at der lå det her brev. Jeg kunne jo dårligt nok få overtøjet af. Jeg havde ikke engang taget min trænings t-shirts af. Hihi. 

Jeg så endda på vej hjem fra træningen på stationen en fra Linie 3, ham jeg har fået lidt privat undervisning af, Anders Bircow. Det syns jeg var lidt sjovt. Men jeg hilste ikke på ham, da jeg tænkte: "Han skal også have lov til at have noget fred." Men det var nu alligevel lidt sjovt tilfælde. Altså jeg går jo ikke og kigger efter de kendte, men jeg lagde bare mærke til ham rent tilfældigt. 

Men ja, det har da været en god dag. Jeg er blevet glædeligt overrasket, og jeg har været til træning, og jeg har bare haft det helt fint, hvis man lige ser bort fra den skide finger, så er det jo bare helt dejligt. Tror helt klart jeg har trængt til denne her "opløftning" rent humør mæssigt hele ugen, at det faktisk bare er skønt og dejligt. :D

Jeg håber også, at I andre har haft en god dag. :)