Afslappende dag, afskedsgaver, m.m.
Afslappende dag, afskedsgaver, m.m.
Det har faktisk været en ret afslappet dag, men vi var også kvæstet efter i gårs forestilling. Men det er der jo ikke noget at sige til. Når man har spillet den selv samme forestilling 2 gange, og man ligesom har været der siden om morgenen, så ender man altså med at være rimelig kvæstet.
Vi startede i hvert fald dagen med morgenrunden som altid, og så blev vi hver især spurgt om, hvordan vi syns det gik med vores scener. Selv syns jeg, at min scene gik godt. Jeg tog mig god tid, da jeg var på scenen, og det var Jean-Louis da også helt enig i. Og så roste han mig for at bruge nogle teknikker, som vi slet ikke havde lært. I hvert fald ikke nogen, de havde lært os.
Men det kan jo være, at jeg har lært noget ved at se teater og film, plus jeg jo trods alt har fået privat undervisning af Anders Bircow, og han underviser jo anderledes end Jean-Louis, Nina og Maja gør. Det hjælper alt sammen, og det er jo kun godt, hvis man kan lære sig selv noget.
Anyway. Ellers har det bare været en ren hygge dag med te og kaffe, og så sad vi og så en film, vi så The Mask med Jim Carrey. Den er nu også meget sjov. :P Og så fik vi selvf kage. :P
Men så har jeg været til psykolog i dag, det gik udmærket. Det er nu altid meget rart at få snakket om forskellige ting og fortælle flere ting. Det er altid rart at få luftet tankerne lidt.
Anyway. Så er der jo blevet købt lidt afskedsgaver til Jean-Louis, Maja og Nina, de skal da have en lille ting med på vejen fra os, der nu engang forsvinder. Men en ting er sikkert, jeg kommer på besøg en gang imellem.
Men det bliver godt nok lidt underligt, at vi der nu engang stopper, vi har været sammen på Teaterværkstedet, men lige pludselig går vi hver til sit. Nogen skal på HF-enkelt fag, jeg skal på Teaterskole og ja. Jeg fortsætter jo skuespillervejen. Jeg har jo heller ikke min afgangseksamen fra 9. klasse af, men det er heller ikke så vigtigt for mig. Og min drøm har aldrig været at skulle på HF eller ligned. Har det fint med det her. Skal nok blive godt.
Men Jean-Louis får skam også rosen for sin undervisning i skuespillet. Han har i hvert fald været en god underviser, og når man har været nede har hans humor været noget, der løftet ens humør.
Der er ikke noget at sige til, hvorfor jeg kommer til at savne ham og generelt det. Men jeg kommer jo også til at savne de to andre, selvf. Ingen tvivl om det. Allerede bare ved tanken savner man det. Jeg sagde faktisk tidligere i dag: "Jeg kommer til at savne det her." Og det mener jeg også. Jeg kommer til at savne det rigtig meget.
Tilføj kommentar