Svært ved min far
Svært ved min far
Kære brevkasse
Jeg er en pige på 12 år.
Min mor og far blev skilt for et år siden. Min far er nu kæreste med min venindes mor. I starten var det hyggeligt og sjovt fordi vi kunne være meget sammen. Men det blev lidt træls fordi min far glemte mig lidt. Jeg bor mest hos min mor. Når jeg besøger min far, er jeg mest bare på værelset og har slet ikke lyst til at være sammen med min fars nye kæreste fordi de mest snakker sammen, så jeg er lidt udenfor. Han spørger tit om jeg er ok. Jeg har ikke lyst til at fortælle ham hvordan jeg har det fordi han måske bliver sur.
I weekenden fortalte de, at hun skulle flytte ind, så jeg er bange for at det bliver værre. Så måske bliver jeg nødt til at snakke med ham ellers kommer jeg nok slet ikke hen til ham. Hvad skal jeg gøre?
Hilsen M
Hej M
Tak for din besked. Det er helt sikkert naturligt, at du synes, det er svært lige nu.
Mange børn og unge der har forældre der er skilt, genkender helt sikkert, at det nogle gange kan være svært.
Der er mange følelser i din situation, så det er godt, du spørger efter hjælp.
Det er helt naturligt og forståeligt, at du er ked af det og synes det er svært.
Du skriver, at du ikke har lyst til at fortælle din far, hvordan du har det, fordi han måske bliver sur. Samtidig skriver du også, at han tit spørger til, om du er ok. Så inderst inde ved han nok godt, at du ikke er helt ok, og måske håber han, du vil åbne og fortælle om, hvordan du har det.
Jeg tror derfor, det kan være en god idé, at du åbner overfor din far, så han ved, hvordan du har det.
Som jeg forstår det, du skriver, lyder det til, at du savner din far - og måske trænger til at have tid alene sammen med ham?
Hvis du kan få fortalt din far lidt om, hvad du savner og måske har du nogle idéer til, hvad I kunne lave sammen. Han vil højst sandsynlig blive glad for, at du viser ham tillid og er ærlig om, at du faktisk ikke er helt ok lige nu. Når der er taget hul på snakken, bliver det måske nemmere for dig at få fortalt din far, hvad der er svært.
Hvis du synes, det er svært at skulle sige det til din far, kan du overveje om, du har en voksen, der kan hjælpe dig med at få snakket med ham om det? F.eks. en lærer du er tryg ved, en voksen fra klub, din fritidsinteresse eller måske en i din familie?
I kan aftale, om den voksne måske skal være med i samtalen, hvis du fortsat synes det er svært.
En anden mulighed kan være at du skriver et brev til din far og forklarer, hvordan du har det. Der er virkelig mange mennesker, der kan have svært ved at få delt deres tanker og bekymringer, når de sidder over for dem, de egentlig har brug for at dele tankerne med. For nogle kan det at skrive det hele ned i et brev i stedet for, være en kæmpe hjælp. For det første, får du tid til at tænke over, hvad du vil sige, og hvordan du vil formulere det. Det kan gøre det nemmere at få sagt alt det man egentlig gerne vil. Særligt hvis man er bange for, hvordan den anden person vil reagere, kan et brev være en mindre skræmmende måde at få tingene sagt. Det kan også handle om at man er bekymret for hvordan man selv reagerer. Hvis man fx ved at man kommer til at græde, eller bliver vred, så man ikke får sagt alt det man faktisk gerne vil sige. Et brev giver også mulighed for at man kan bruge det på flere måder. Du kunne give det, og bede din far om at læse det, mens du slet ikke er til stede. På den måde har han tid til at tænke over det du fortæller, uden at han skal svare lige med det samme. Og ligesom det kan være en fordel for dig at bruge tid på at tænke over hvad du vil skrive, kan det også være en fordel for din far, at han har tid til lige at tænke over hvordan du egentlig går og har det, og hvad han kan gøre for at hjælpe. Måske kan det give jer nogle endnu bedre samtaler senere. I brevet kan du jo også skrive forslag til, hvad der kan hjælpe dig og hvad du har lyst til, at I to laver sammen.
Jeg håber du finder ud af den bedste måde for dig.
Du er meget velkommen til at skrive til SMS-chatten på 22496841, hvis du har brug for mere hjælp.
De bedste hilsner
Rådgiver i Chat-teamet