Alene

brevkassespørgsmål

Alene

brevkassespørgsmål af
Line
15 år
Oprettet 1 uge 16 timer siden

Jeg føler mig meget alene. Jeg ser mig selv som non-binær. Og det er der ikke andre som gør i hele kommunen, tror jeg. Eller er der håb, og kender i nogle steder for sådan en som mig 😶

Svar: 

Kære Line
Tak for din besked. Det er godt, du rækker ud. Og værdifuldt at du er så ærlig og bevidst om dig selv.
Jeg forstår godt, du kan føle dig alene. Statistisk set er der helt sikkert flere unge der identificerer sig som non-binære i Viborg. Og måske er det netop i et trygt fællesskab, der er mulighed for at åbne op omkring det. 
Umiddelbart er et forslag, at fællesskabet i Viborg Pride kunne være et godt bud.
De mødes næste gang mandag d. 20. oktober kl. 17-19 
Du er velkommen til at skrive til Lucas på viborgpride@gmail.com

Jeg har hørt, at der plejer at være 10-20 unge, når de mødes. Der kan hygges med kreative ting, mens der snakkes. Det overordnede fokus er "Identitet" - og der er helt sikkert plads til alle.
De er helt sikkert også at finde på de sociale medier. Men ellers må du gerne bare dukke op mandag d. 20. oktober i De frivilliges hus (Sct. Hans Gade 7, 8800 Viborg).

En anden mulighed kunne være Klub Stedet, Vestergade 3D i Viborg. Der kommer mange unge mellem 13-19 år. Der er mange forskellige unge-kulturer, der har glæde af fællesskabet i klubben. Flere af dem der kommer der, fortæller åbent om, at de er undersøgende på at finde identitet, køn, seksualitet osv. Udover de unge er der altid voksne, der er gode til at tage imod unge. Der er åbent alle hverdage fra kl. 13.00 
Det er endda helt gratis. 

Håber du finder ind i et godt fællesskab, hvor du kan få oplevelsen af at blive respekteret og accaepteret som den du er. 
Du er velkommen til at skrive igen, hvis du har brug for det.
Jeg ønsker dig alt det bedste - og igen... tak for din åbenhed og ærlighed. 

Med venlig hilsen
Cyberhus Brevkasse-rådgiver i Viborg Kommune

viborgjoans billede
Rådgiver i Chat-team Viborg har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program