Kære Rebekka.

Tak fordi du skriver ind til brevkassen. Det er rigtigt godt, at du rækker ud efter hjælp og nogle gode råd i den situation, du står i.

Du skriver, at du altid har ondt i maven, når du skal i skole og føler dig uden for i klassen. Det kan jeg virkelig godt forstå påvirker dig. Vi har alle brug for at være en del af fællesskabet og uanset om det er fordi, du bliver drillet eller bare ikke føler, der er nogen, der rækker ud til dig, så kan det virkelig give én ondt i maven. Så du har sikkert helt ret i, at det kan være derfor, du tit har ondt i maven, når du skal i skole. Du skal vide, at det bestemt ikke er unormalt at gå med den følelse i din alder. Det med venskaber der ændre sig og at skulle finde sin plads blandt klassekammeraterne i teenageårene kan være ret såbart. Du ikke er alene i verden med den følelse.

Når det er sagt, så lyder det alligevel til, at du føler dig ret alene og ikke oplever, at dine forældre forstår, hvordan det påvirker dig. Nogle gange kan det godt tage lidt tid inden det rigtig går op for forældre, hvis der er noget mere alvorligt galt. Måske du skulle prøve at snakke en ekstra gang med din mor, hvis du har en oplevelse af, at I faktisk plejer at kunne tale godt sammen. Det kan også være, at du har en lærer på din skole eller en anden voksen omkring dig, som du har tillid til og som måske kan hjælpe dig med at tale med din forældre. Jeg tror generelt, at det er vigtigt at din klasselærer også ved, hvordan du har det med at komme i skole, så han/hun kan være ekstra opmærksom på at støtte dig i det sociale på skolen og måske give dig mod til at opsøge nye eller gamle venskaber i klassen. Skolen ønsker nemlig også at alle deres elever har det godt, så de har også et ansvar for at hjælpe dig. Du kan spørge ham/hende om hun har tid til at snakke lidt i et frikvarter eller efter skole. 

I din situation kan det være svært at finde modet til selv at forsøge at opsøge nye venskaber eller række ud til ens gamle veninder. Men hvis der er noget, du selv kan gøre ved situationen her og nu, så kunne det også være at spørge en af dem fra klassen, som du måske plejede at være sammen med eller som du godt kunne tænke dig at lære bedre at kende, om hun eller han har lyst til at tage i biografen sammen, se en film sammen derhjemme, tage i ungdomsklub sammen eller måske noget helt tredje. Og mist ikke modet, hvis vedkommende ikke lige kan den dag eller har andre planer. Prøv igen en anden dag eller prøv at spørg en anden. Det er min erfaring at langt de fleste unge bliver rigtig glade, når nogen rækker ud til dem. For selvom det ikke altid ser sådan ud på de sociale medier, så ved vi, at der faktisk er ret mange unge i din alder, der sjældet er fysisk sammen med deres venner i fritiden, selvom de gerne vil - men mange tror, at alle de andre har det sjovt med hinanden. Jeg ved godt, det kan lyde lidt grænseoverskridende, men nogen gange kan man faktisk blive positivt overrasket over, at det i virkeligheden ikke er så farligt at byde sig selv til i fællesskabet, særligt når man står i din situation og har en oplevelse af at blive holdt udenfor. Det er en ret fed oplevelse selv at have taget initiativ til at gøre noget ved det, som man synes er svært.

Lyder det for sværet, så kunne en anden ide også være at blive en del af et fællesskab ved siden af skolen. Du skriver ikke noget om, om du går til noget i din fritid. Hvis ikke du gør det, så kan du prøve at undersøge, hvad du synes kunne være fedt at prøve, og som kunne bringe din glæde frem i fritiden. Det kan både være en sportsgren, noget kreativt, spejder eller nogle af de mange fede ting, som Viborg ungdomsskole tilbyder. Hvis ikke du ved, hvad der findes i det område du bor i, så har Viborg kommune faktisk 2 fritidsvejledere, Chandra og Martin, som du kan snakke med - sammen med dine forældre. De kender til stort set alt, hvad man kan gå til i Viborg Kommune og vil måske kunne inspirere dig til at blive en del af et fedt fællesskab i fritiden. Man ved faktisk fra undersøgelser, at det med at have et godt fritidsfællesskab ved siden af skolen kan smitte positivt af på ens skoleliv. Hvis det kunne være interessant, så kan du sammen med dine forældre læse mere om det på deres hjemmeside, hvor I også kan finde deres telefonnummer: Fritidsvejledning - Viborg Ungdomsskole.

Til sidst vil jeg sige til dig, at hvis ikke det lykkedes dig at få dine forældre til helt at forstå, hvordan du har det, eller du har brug for ekstra råd til at turde snakke med nogle andre voksne fx. din lærer, så er du altid velkommen til at skrive til os gennem vores sms-chat også. Her er du også anonym og kan skrive med mig eller min kollegaer over sms på 22496841. 

Jeg håber, du kan bruge mine råd og at det lykkedes dig, at få dine forældre til at lytte til dig, så de kan hjælpe dig og guide dig til at få det bedre. Ingen skal gå og have ondt i maven hver dag og stort set aldrig føle sig glad. Så det er rigtig godt, at du med dette brev er begyndt at opsøge gode råd til, hvordan du kan snakke med nogen om det og jeg håber at rådene har gjort det lidt mere overskueligt for dig, at række ud efter hjælp hos dem, der er tæt på dig i hverdagen.

Med venlig hilsen

Rådgiver i chat-teamet.