Forelsket

brevkassespørgsmål

Forelsket

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 5 år 4 måneder siden

 

Hej jeg har en pige ven som jeg godt kan lide, men tør ikke fortælle det, fordi jeg er bange for at hun siger nej og at vores venskab vil gå i stykker. jeg har kendt hende længe men har ikke set hende i lang tid men vi er begyndt at skrive meget sammen , jeg har ingen ide om hun har samme følelser for mig så jeg vil godt bruge noget hjælp til hvordan jeg skal fortælle hende det uden at lyde dum.

Svar: 

Hej med dig

Det der med følelser for det modsatte køn kan godt være noget svært og forvirrende noget. 

Det lyder dejligt, at I er begyndt at skrive sammen igen,

I forhold til dit spørgsmål, om hvordan du skal fortælle hende om dine følelser for hende, tænker jeg på, om du måske selv kan prøvet at flirte lidt med hende i dine beskeder? Det kan godt være svært at åbne op for, men det kan være, at du selv skal tage initiativet. En anden ting du måske kan gøre, er at spørge hende, om I skal mødes en dag og måske gå en tur? Det er en måde at at vise hende, at du er interesseret i hende og gerne vil lære hende bedre at kende. Jeg kan godt forstå, at du er usikker på om det bliver akavet, men netop derfor kan det måske være en god ide at gå stille frem.

Jeg ønsker jeg dig held og lykke med det.  Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive i brevkassen igen eller benytte dig af vores 1-1 chat

Vh.

 

Rådgiver fra chatteamet i Silkeborg

silkeborgcharlottes billede
Rådgiver fra chatteamet i Silkeborg har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program