Vil gerne flytte

brevkassespørgsmål

Vil gerne flytte

brevkassespørgsmål af
A
17 år
Oprettet 2 år 1 uge siden

Jeg vil gerne flytte hjemmefra fordi min mor og mig skændes hele tiden. Hun siger at jeg bare kan flytte, men jeg har jo ikke råd til selv at betale ret meget, og hun vil ikke hjælpe med penge. Jeg går i 2.g og arbejder også i Netto, men det er jo slet ikke nok til husleje og alt muligt andet. Kan man gå hjælp, eller har kommunen nogen lejligheder eller noget. Er begyndt at sove hos veninder fordi jeg ikke kan holde ud og være hjemme. 

Svar: 

Det lyder til at være en svær og træls situation at være i.

 

Der er flere elementer på spil i din situation, og hvis du vil flytte, er der flere ting, der er gode at få styr på:

 

1. Du skal have lavet et budget; hvad har du af udgifter og indtægter, så du har et overblik over, hvad du har råd til.

En studerendes økonomi kan godt være stram, du kan få udeboende SU hvis dine forældre bor mere end 20 km fra dit uddannelsessted, hvis ikke de gør det kan du søge om en dispensation, som skal godkendes af den uddannelse du går på.

 

2. Er du medlem af boligselskabet? hvis ikke, ville jeg melde mig ind, du kan også søge kolledieværesler på Findbolignu.

 

3.Desuden skal du kontakte kommunen/ borgerservice, forklare din situation og bede dem om hjælp. Og du skal nok være ret insisterende, da du er en blandt rigtig mange, der har brug for hjælp.

Det er ikke jordens nemmeste opgave at få en bolig gennem kommunen, men hvis det lykkes, så kan man få hjælp til at betale et indskud.

 

Jeg vil også anbefale dig at tale med din studievejleder om situationen derhjemme

 

 

Jeg kunne godt være nysgerrig på, hvad I skændes om. Selvom du sikkert er fyldt 18, så bor du hjemme og det er under mors regler, uanset om du er enig eller ej.

Når din mor siger, du bare kan flytte, så kan det være, hun mener det, hvis du ikke vil indordne dig under hendes regler. Udmeldingen kunne også komme, fordi hun føler sig magtesløs og faktisk ikke vil have du flytter, men hun ved ikke, hvad hun skal gøre.

Jeg foreslår, at du i fredstid, altså når i er gode venner og ikke skændes, taler med hende om skænderierne; hvad udløser dem, hvorfor, og hvad I kan gøre ved det.

 

Hvad med at flytte hjem til et andet familiemedlem?

MaikenRoskildes billede
Rådgiver fra Chat-teamet i Roskilde har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program