Mig
Mig
Min mor er pysiksyg men hun vil ikke selv indrømme det min far har 4 barn og har en ny kæerste og hun er sød men jeg føler at hun har det svært men jeg hvid ikke hvorfor og det er rat svert jeg bliver lopper i skolen og det er rat svert
Kære LYNETT,
1000 tak for dit brev! Hvor er jeg glad for, at du skriver ind.
Det lyder til, at du har mange ting at tænke på, og at det ikke altid er helt nemt at være dig.
Det kan være svært at vokse op i et hjem, hvor en forælder har en psykisk sygdom. Du skriver, at din mor ikke vil indrømme, at hun er psykisk syg. Jeg ved ikke, om hun har fået en diagnose, som hun ikke vil stå ved, eller om du har på fornemmelsen, at der er noget galt, og at din mor ikke får den hjælp, hun har brug for. Hvis jeg skal hjælpe dig lidt mere i forhold til din mors psykiske lidelse, bliver jeg nok nødt til at vide lidt mere. Men det jeg med sikkerhed kan fortælle dig er, at du ikke er alene om at vokse op i et hjem, hvor psykisk sygdom fylder. Faktisk oplever hver 4. barn at have en far eller mor, som er psykisk syg.
Du skriver, at det er svært, at din far har fået en ny kæreste, også selvom hun er sød… Jeg kan godt forstå, at det er svært at få en ny voksen ind i sit liv, som man skal dele med sin far og sine søskende. Det er helt naturligt, du synes, at det er svært. Har du snakket med din far eller en anden voksen om, hvordan du har det? Måske kan det hjælpe at dele dine tanker og bekymringer, så du ikke skal gå med dem selv?
Det kan også være, at hvis du lærer din fars nye kæreste bedre at kende og måske kan snakke med hende om, at det hele er lidt svært, at i vil få et godt forhold til hinanden. Hun bliver aldrig din biologiske mor, men måske i med tiden kan få et andet forhold, hvor hun også kan være en god og vigtig person i dit liv?
Du skriver ”jeg bliver lopper i skolen og det er rat svert” Nogen gange har stavekontrollen sin egen vilje :-) så jeg gætter, at du skriver, at du oplever at blive mobbet. INGEN har fortjent at blive mobbet, og jeg er ked af at høre, at du er udsat for mobning. Igen bliver jeg nysgerrig på, om du mon har snakket med nogen om det? Fx din klasselærer, dine forældre eller nogle andre voksne, du er tryg ved? Du skal ikke selv gå rundt med noget, der er så svært og ødelæggende for dig. Derfor er det vigtigt at snakke med nogle voksne, der kan hjælpe dig med at få det bedre.
Hvis du ikke har en voksen tæt på dig i dit liv, du synes, du kan dele de her tanker og bekymringer med, og som kan hjælpe dig, eller du ikke føler dig klar til at tage det skridt, er du selvfølgelig også meget velkommen til at skrive med os i vores chat. Her er vi på mandag kl. 19 - 21.
Hvis du synes, at det er svært at skulle skrive, og du hellere vil tale med en i telefonen, kan du ringe til Børnetelefonen. De er også rigtigt gode at snakke med om alt det, du her beskriver, at er svært i dit liv. Jeg sender dig lige et link til deres side: https://bornetelefonen.dk/
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og du er selvfølgelig meget velkommen til at skrive igen.
Kram til dig!
Kærlig hilsen Line
Tilføj kommentar