Hej. Jeg Tror at jeg har en eller anden form for angst. Jeg ved ikke hvem jeg skal snakke med om det, for når jeg har prøvet, føler jeg ikke de tager mig seriøst. Jeg har hele mit liv boet alene med min mor, som lige er gået igennem en tid med depression og stress. Hun græd meget, og jeg havde en enorm skyld følelse. Jeg følte nemlig det gik ud over mig, og at jeg var årsagen til det Hendes problemer, (hvilket hun også tildes har sagt) Tideligere har hun råbt meget af mig, grundet små ting, som rod rundt omkring i huset, hvis Jeg havde glemt noget, eller ikke lavet lektier. Hun har stadig tildens til det. Hun har sagt en hel masse grimme og sårende ting, og har svært ved at lytte til mine føelser uden at vende det over på hendes egne Føelser. Jeg har skudt mine egne oplevelser og følelser væk, for dem har der ikke været plads til. Når jeg har grædt, Er det som om det slet ikke rørte hende, og det gjorde mig ked af det.  Når jeg Ved at hun er på vej hjem fra arbejde bliver jeg restløs og svimmel, fordi jeg er bange for at hun kommer hjem og råber af mig, hvis der ligger rod eller andet. Jeg løber hen til vinduet hver gang der kommer en bil for at se om Det er hendes, så jeg kan gøre mig klar på en mugelivis skideballe. Jeg har dog også oplevet, at det er som om hun prøver af grave problemerne frem, selvom de ikke er der. 
der har været weekender hvor jeg har siddet på mig værelse hele dagen, uden noget at spise og frygt for at gå ud af mit værelse, fordi jeg ikke vil råbes af, og fordi jeg ikke kan sætte ord på mine følelser. Selvom jeg ikke har gjort noget forkert, bliver jeg nervøs. 
I skolen har jeg svært ved at side stille med mine ben. Det er ret forstyrende. Jeg har igennem årende i Perioder haft En del små tics, og rutiner jeg skulle igennem. Det kunne foreksempel være at jeg bevæger mine hænder meget, eller blinke hårdt med øjnene. Med rutiner er det at jeg ikke har kunne tage forskellige steder hen, rører ved bestemte ting, fordi jeg føler at jeg bliver ulækker, beskidt, og føler mig utilpads af det. For 2 år siden, gik jeg fulstendig I panik, græd, kunne ikke få luft, bare fordi at jeg skulle Ryde ud i mit skab på mit værelse,. der var så mange ting jeg fandt ulækkert ved det, og jeg kunne ikke overskue det. Derfor endte det med at tage en hel uge af sommerferien. Det gælder som sagt også at tage bestemte steder hen. hvis jeg fx, har været på et museum jeg ikke kunne lide lugten af, ville/vil jeg gå hjem og vaske alt mit tøj, (selvom det ikke er beskidt) og mugelivis aldrig gå i det igen, bare fordi det havde været på det der museum. Efter hånden er det blevet flere og flere stæder jeg ikke "kan" tage hen, fordi jeg føler mig utilpads. Og det kan jo begrænse mange af de aktiviteter jeg ellers ville have lavet

Jeg aner ikke om det er mange fejl, eller det er formuleret godt nok. Der er også rigtig meget mere, men jeg ved ikke lige hvordan det skal formuleres, og sådan. Jeg håber i kan hjælpe mig. Vh