Depression, Far har fået nok, Skal flytte efter næste måned.

brevkassespørgsmål

Depression, Far har fået nok, Skal flytte efter næste måned.

brevkassespørgsmål af
C
18 år
Oprettet 6 år 2 måneder siden

Hej. Jeg er en dreng på 18 år,som har et par spørgsmål mht. den bedste både at få hjælp til min problemstilling. Først vil dog lige hurtig give lidt baggrundsviden... Har haft en depression i snart 5 år. Det har betydet at jeg har gået meget op og ned i "overskud", hvilket har resulteret i at jeg ikke færdiggjorde 9 klasse på min folkeskole, men først på en efterskole året efter. Har boet hos min mor inden efterskolen, men ville ikke tilbage til hende (hun bor i kbh) efter, da det var et meget svært at bo med hende og har også fået at vide senere af familiemedlemmer hun nok er borderline. Så flyttede derfor op til min far, som bor her i Helsingør kommune. Har nu boet hos ham i lidt over 1,5 år. Startede kort på en uddannelse men stoppede hurtigt efter pga. depressionen. Hen over sommeren har jeg arbejdet lidt, men er nu tilbage igen til ikke at lave noget. Har igennem hele perioden været on/off med diverse psykologer, men intet der rigtig har kunne rykke noget. Begyndte til psykiater i November, fordi jeg kunne mærke der ikke var meget luft i ballonen tilbage og medicin var den sidste mulighed for få det lidt bedre, hvis jeg ikke skulle begå selvmord og bringe endnu mere smerte til min familie end jeg allerede har gjort. Behandlingen er dog ikke begyndt at hjælpe endnu, og min far (Som mener jeg primært bare er doven og skal "tage mig sammen"), har sagt at han ikke vil mere og jeg har næste måned til at tage mig sammen, eller finde en lejlighed. For ellers vil han sætte mig af hos min mor, og som han sagde "må jeg så 'deale' med hende". Ved bare der ingen chance for jeg vil få det bedre hos hende... Derfor vil jeg gerne høre hvor henne jeg måske kan få noget voksenhjælp til at finde en billig bolig (Har sparet 30,000 kr,- sammen til evt. indskud) og måske også høre om det ville være ok at gå til kommunen, for ved ikke om det her er 'seriøst' nok til det er noget de kan hjælpe med. (har læst noget omkring fleksarbejde?) Men vil meget gerne høre hvor jeg skal tage kontakt hvis det er. MvH C

Svar: 

 

Kære C.

 

Tak for din henvendelse til brevkassen. Det lyder som om du har haft rigeligt at se til. Du spørger om dit problem er seriøst nok i forhold til at få hjælp. Det vil jeg bestemt mene dit problem er. Når du beskriver hvordan du har klaret det indtil videre, så må jeg sige jeg synes du har gjort det rigtig flot. Du beskriver hvordan du får løst dine udfordringer og hvordan du søger hjælp når du står overfor nogle nye.

 

Når du fortæller at du har sloges med en depression sådan on/off igennem i så mange år, tænker jeg du måske har haft en sagsbehandler på et tidspunkt, som muligvis vil kunne hjælpe dig nu. Sagsbehandleren vil måske kunne hjælpe dig med din boligsituation.

 

Hvis du på et tidspunkt har været i kontakt med det offentlige, har du sandsynligvis mulighed for at få hjælp til din boligsituation.

 

Såfremt du ikke har været i kontakt med det offentlige tidligere, kan du skrive dig op til en ungdomsbolig, dette kan du gøre ved at gå ind på boliggaarden.dk eller gå ind på boligportalen.dk og

 

Mit råd til dig vil i første omgang være at tage kontakt til Helsingør Kommune på 49282828 og bede om at tale med en sagsbehandler. Sagsbehandleren vil have mulighed for at rådgive dig både i forhold til flexjob og din boligsituation.

 

Du er også meget velkommen til at kontakte SSP, hvis du har brug for at tale med en eller måske fortælle dig lidt mere uddybende.

 

Mit nummer er 41931136.

 

Håber mit svar til dig kan være behjælpeligt på den ene eller anden måde, og husk du altid er velkommen til at skrive igen.

 

JanneSSPs billede
Janne fra SSP i Helsingør har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program