Lillebror
brevkassespørgsmål
Lillebror
Jeg er ikke helt sikker på hvorfor jeg skriver det her, men tror jeg har brug for at fortælle det til nogen, og så måske også finde ud af om jeg er er dårligt menneske. Det er sådan at min lillebror har autisme, og det gør at alting herhjemme er indrettet så det passer med hvad han kan, og hvad han ikke kan. Mine forældre bruger alt deres energi på min lillebror, så jeg skal for det meste klare mig selv. Jeg kan jo godt forstå hvorfor det er sådan, og for det meste er det også ok. Men nogle gange synes jeg det er svært at være mig, for det føles nogle gange som om, at der ikke er nogen der ser mig. Jeg siger aldrig når jeg er ked af det, for jeg ved at mine forældre har nok at bekymre sig om, med min lillebror. Nogle gange ville jeg ønske han ikke var der, og så får jeg det så dårligt med mig selv, for det er kun dårlige mennesker der tænker sådan om andre. Skal jeg bare vænne mig til at have det sådan. Er det normalt at have det sådan. Skal jeg sige det til mine forældre.
Svar:
Hej.
Tak for dit brev. Og godt du skriver, da det lyder svært. Du er absolut ikke forkert, og det du føler er heller ikke forkert. Du er ikke noget dårligt menneske, tværtimod. Jeg kan læse at du faktisk for det meste godt kan forstå hvorfor dine forældre bruger al deres tid på din lillebror. Men det ændrer ikke ved ,at du også har brug for dine forældre, at du også har brug for at de ser dig, anerkender dig og viser dig omsorg eller trøst. Livet kan også være svært for en helt almindelig 16 årige teenager som du er.
Tanker som vi ikke bryder os om, har de fleste af os. Så tanken om at du ville ønske din lillebror ikke var der, den skal der være plads til. Det er ikke ensbetydende med at du reelt ønsker at han ikke er der. Det er en følelse som du har og som du skal have lov at have uden at du er et dårligt menneske af den grund.
Jeg synes dit forslag om at tale med din forældre om det lyder som en rigtig god løsning. Måske de faktisk har en fornemmelse af at du ikke har det godt, men fordi de er så optaget af din lillebror, får de det ikke sagt til dig. Fortæl dem at du savner at de ser dig, at der er tid til dig. At du bekymrer dig om ting i livet, at det ikke altid er nemt at være dig, men du ikke har fået det sagt fordi du synes de har nok at tage sig af med din lillebror. Du kan evt starte med at sige du har brug for noget alene tid hvor de har tid til at tale med dig, og der få fortalt hvordan du har det.
Du er velkommen til at skrive tilbage når du har talt med dine forældre, og selvfølgelig også hvis du har brug for lidt mere inden du taler med dem.
De bedste hilsner, brevkasseredaktøren.
Relateret indhold
Psykisk vold derhjemme
Hej, Jeg bliver udsat for psykisk vold derhjemme og det har været siden jeg var helt lille. Da jeg var mindre, blev jeg også slået eller skubbet.. Jeg tør ikke rigtigt at snakke med nogen om det, fordi jeg ikke ved, hvordan. Jeg vil bare gerne have hjælp, men jeg føler at det ville gøre det hele...
Brevkasseredaktøren fra Aabenraa har svaret på dette spørgsmål
0
Jul
Jeg skal være sammen med min far juleaften og det vil jeg ikke. Jeg vil gerne være ved min mor fordi jeg føler det er mere mit rigtige hjem så der vil jeg gerne holde jul. Men min mor siger at jeg skal. Har det ikke dårligt med min far men det er bare ikke det samme og jeg synes det er urimelig...
Brevkasseredaktøren fra Aabenraa har svaret på dette spørgsmål
Lillebror
Jeg er ikke helt sikker på hvorfor jeg skriver det her, men tror jeg har brug for at fortælle det til nogen, og så måske også finde ud af om jeg er er dårligt menneske. Det er sådan at min lillebror har autisme, og det gør at alting herhjemme er indrettet så det passer med hvad han kan, og hvad...
Brevkasseredaktøren fra Aabenraa har svaret på dette spørgsmål
