Som jeg ser det så råber du på hjælp og afviser samtidig hjælpen. Jeg ved, at du har det svært. Du er nødt til at snakke med de voksne, der hvor du bor om hvordan du har det. Det lyder ikke som om at det er nogen god ide for dig at komme hjem og bo, når du regner med at det bliver rent kaos. For nogle af os er livet pisse-hamrende hårdt. Jeg tror gerne at du vil hjælpes, men at det er svært for dig at tage imod hjælpen.

Knus fra Stine

Hej Felicia :)

Jeg egentlig godt følge hvad du siger på mange måder. Når man har været igennem så meget som jeg tror du har, må det være virkelig svært at åbne sig op. Jeg kan fx overhovet ikke snakke med mine veninder som har alm familier om min familie situation. Men jeg har nogle veninder på min institution som har nogle af de samme problemer og det gør det altså lidt lettere. Hvis du bor på institution nu, er der så ikke nogle andre unge du kan snakke med? Det er altså godt lige at få lukket op for følelserne engang i mellem.... selvom jeg selv er mega dårlig til det vil jeg anbefale dig at finde nogle du langsomt kan betro nogle af dine tanker til. Jeg ved godt det ikke er let, og jeg ved godt man kan ende med at føle sig svigtet og såret. Jeg håber virkelig meget at du passer på dig selv Felicia for du virker til at indeholde millioner af gode ting :)

Glad hilsen red queen :)

Så er det meget meget svært at hjælpe dig Felicia. På et tidspunkt er du nødt til at tage et valg... Et valg om at vælge livet, et valg om ikke længere at være offer. Det er så let at falde ned i selvmedlidenhed, og bare have ondt af sig selv. Jeg havde en lang periode hvor jeg oplevede samme opgivenhed. En dag besluttede jeg mig for, at nu skulle det være slut. Jeg var nødt til at vende skuden, for at få det bedre. Jeg var nødt til at lukke nogen ind, for at lære at stole på folk. Jeg var nødt til det, ellers fik jeg ingen hjælp.

Selvom du er frivilligt anbragt og måske beder om at komme hjem migen, kan din sagsbehandler godt vurdere for dig, at det ikke er særlig godt at komme hjem, og derfor hindre at det sker. I sidste ende er det suverent dem der bestemmer om du kommer hjem igen.

At stikke af, eller tage sit liv for at forsvinde fra det hele, det er ikke en løsning. Det er virkelig kliche, men der venter noget godt for alle, også for dig.