Hej..

Ej det er et flot digt du har skrevet,men hvis det er dig du taler om så har jeg SERIØST ondt af dig. Der er ingen mennesker der skal grines af eller noget som helst. som jeg forstår det bliver personen holdt udenfor eller mobbet er det rigtig? Hvis det er så er der jo ingen der fortjener det lige meget hvad. Alle er lige gode i denne her verden, og ingen fortjener noget ondt overhovedet... :-)

Synes du skal prøve og logge på chatten Mandag-Torsdag 14-19.

Smil

Ja.. Det er om mig selv..

Det var igår til konfirmationsforberedelse (skal konfirmeres i maj).

De andre griner og taler, men jeg sidder for mig selv og græder indvendigt. Mest fordi jeg ville ønske det var mig der sad og kunne grine med mine veninder, men nok også fordi jeg ved det aldrig kommer til at ske..

De kigger på mig og der var også nogle der kaldte mig outsider.. Først blev jeg vred, men senere blev jeg overbevist om at det var mig den var galt med.. Det er jo sandheden? Jeg er outsider? Jeg er bare for følsom til at erkende sandheden..

Der har været mange gange hvor folk fra min skole kalder mig ting på gaden..

(alle kender mig pga jeg var ven med en handicappet.. og det gjorde så at alle har mobbet mig hele min skolegang).

De kalder mig luder, outsider, "Eva" (De spørger hele tiden om mig om min ven var kærester.. De spørger: "Hej Eva, hvor er Adam".. Og den hører jeg stadig..)

Derfor må jeg bare væk!!

Men hvad hjælper det.. Jeg skal jo tilbage på et tidspunkt, og sådan bliver det ved..

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at passe ind?

Jeg har prøvet at være mig selv.. Og er blevet kaldt Lonely (staves?)

Jeg har prøvet at være som dem.. Og er blevet kaldt Wannabe..

Jeg lyder bare som en tudemarie, ikk?

Typisk mig.. Så får de ondt af mig og tør ikke nærme sig mig, for tænk hvis jeg blev såret.. Nej, det er bedre at lade hende være....