Jeg synes, at det kommer an på mange ting. Hvor gammelt barnet/den unge er... Hvor meget kontakt og hvilken form for kontakt barnet/den unge har til sine egne forældre (om de kan udfylde en forældrerolle)... Om det drejer sig om én kontaktpædagog eller hele personalegruppen... Hvilke behov det enkelte barn/ung har... osv...

Hej..

pædagoger erstatter jo forældre så skal de jo også gå ind og være mere omsorgsfuld ligesom forældre skulle havde gjort . Men pædagoger synes jeg skal havde de samme regler som forældre. Så det synes jeg, og jeg synes det er synd de ikke er, for der hvor jeg er, er de alt for meget pædagoger og så er de nogen stresset nogen, som ikke har tid til at snakke.

Smil Fra Felicia.

Hej K og Felicia,

Jeg synes det er nogle rigtigt spændende tanker I har, specielt fordi jeg har haft lidt den modsatte oplevelse af børnene i en døgninstitution jeg har arbejdet på i sin tid. At vi mere eller mindre bare var klubmedarbejdere i lang tid...

Det sagt så kan jeg godt se at vi pædagoger på døgninstitioner er nødt til at være mere end en klubpædagog, men skal vi helt ind og "lege" forældre? Man har jo stadig sine forældre når man er på institution...

For debattens skyld, så tror jeg det kunne være interessant at holde fokus på kontaktpædagogen, da det jo er den der kommer "tættest på".

Jeg synes at kontaktpædagogen skal være der for et barn/unge.. Da jeg var på børnehjem, var det bar epædagoger der, og de var lidt ligeglade med en, vi skulle ud og ind, spise og ellers skulle vi mest være på vores værelser.. Nu egfter det, har jeg meget svært ved at stole på folk og føler mig ikke god nok, fordi 2 år med pædagoger, hvor man ikke føler sig elsket som ens mor og far gjorde, så føler jeg stadig at jeg ik er værd at elske, selvom mine plejeforældre elsker mig meget, har jeg stadig svært ved at tro folk elsker mig.

Jeg har boet på forskelige institutioner og bor også på en institution nu. Jeg synes at det er rigtigt hvad K siger. Jeg kune godt tænke mig at min kontaktpædagog var lidt mere mor-agtig. Min mor kan ikke passe på mig, fordi hun har mange problemer selv. Jeg ser hende kun 2 timer en gang om ugen. Jeg savner en der kan være som en mor. Selvom jeg er 12 år kune jeg godt tænke mig at blive holdt om og trøstet nogengange.

Jeg ved ikke om jeg kunne se en pædago/kontaktpædago som en forældre, og jeg tror heller ikke de har tid til alt det det indebære. Jeg synes altid de har så travt, men de har nok også en masse de skal ordne. Jeg tror det er bedst for mig at holde det adskilt.. Man kan så let blive svigtet... Man kan bare virkelig hurtigt blivet såret. Jeg vil altså helst være fri.