hejsa alle sammen. (jeg ved ikke lige hvor jeg skulle ligge den her "debat" inde, så det blev bare her)

jeg ved egentligt ikke hvor jeg vil hen med det her, måske bare ud med det, men håber da stadig at der er nogen der vil kommentere det..

Er der nogle af jer der har set New Moon (2'eren af filmen Twilight)..

Hvis i har så ved I især hvad jeg snakker om når jeg prøver at forklare det her, er der så nogen der kender den følelse Bella får efter at Edward er gået fra hende og hun er helt selv, hun føler sig virkeligt fortabt, sådan en følelse har jeg næsten hver dag, jeg føler mig virkeligt fortabt men bare uden egentligt at kunne sætte ord på hvorfor, ( i mit tilfælde har det intet med ulykkelig kærlighed at gøre) men så når hun er sammen med hendes ven Jacob, er det som om at sårene er er helet en lille smule, og hun kan egentligt godt smile sådan virkeligt oprigtigt, måske bliver hun en smule afhængig af den følelse Jacob giver hende, men stadig ved hun at de kun skal være venner og hun har egentligt heller ikke lyst til at det bliver mere.

Sådan har jeg det til dels med en af mine venner, vi har mødt hinanden et par gange og sådan og snakket en lille smule, men det har kun været entent til en hockey kamp eller fodbold (han bor godt 100 km fra hvor jeg bor ikke fordi det er noget problem for en af mine bedste veninder bor i samme by som ham)

jeg VED at det Aldrig bliver mere end til venskab i mellem os, og det synes jeg egentligt er ret fedt, (han er homoseksuel derfor kan jeg sige det med så stor en sikkerhed.)

Men vi snakker bare rigtigt godt sammen, og især den sidste uge har vi skrevet sammen hver dag (eller faktisk ikke dag men nat, fra kl. 22 ca. til halv 3- halv 4 tiden..) han har altid sluttet med sætningen "vi snakkes nok ved i morgen sov godt og drøm sødt knuuuus" og jeg tænker bare yes, det gør vi i hvert fald..

Jeg er bare bange for at jeg er begyndt at have brug for ham - altså brug for at skrive med ham, så jeg endeligt kan få en virkelig følelse af glæde, en glæde som jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har følt, en hel dag kan jeg bare gå rundt og se frem til at det endeligt bliver aften så jeg kan tænde computeren og så skrive med ham, (jo altså jeg har hans nummer, men vil bare heller ikke hænge for meget på ham han har jo også ret til at have tid til andre end mig)

Men jeg er også bare helt vildt bange for at det på et tidspunkt vender, eller at han rent faktisk ikke rigtigt gider at bruge sin tid på mig længere, men kun gør det for ikke at gøre mig ked af det..

arj jeg ved bare slet ikke hvad jeg skal tænke, føle, sige, eller gøre..