Privatliv eller Offentligt liv?
Privatliv eller Offentligt liv?
Vi boltrer os på nettet som aldrig før, både fordi vi kan og fordi det har helt vildt mange muligheder. Det har i mange år været normal kotume blot at bevæge sig frit og gøre hvad man har lyst til. En af de væsentlige grunde er til at Internettettet(World Wide Web) er så anonymt; folk behøves ikke at vide hvem du er. Det kan selvfølgelig både have fordele og ulemper, men for mange er det en fordel.
Hvem er du egentlig?
Men de seneste mange år, har anonymiteten fået et skub. Man kan stadig være ret anonym på nettet, men samtidig kan man blive hængt ud, som den anonyme man er. Du kan f.eks. bevæge dig rundt på youtube som dannyboy134555 og skrive hvad du vil, uden at du næste dag i skolen vil få skæld ud af en lærer el. lign. Det udnytter rigtig mange, men tidenerne skifter og nu bliver dannyboy134555 hængt ud som dannyboy134555. Man kan altså tale om en virtuel debat mellem flere parter, uden at de i realiteten ved hvem der er. For nogen kan det komme lige så tæt på livet, som det kan hvis det skete i virkeligheden.
Hvor langt vil du gå?
Men en anden ting der ændrer i vores anonymitet som en helhed, er f.eks. Facebook. Facebook er for mange en vigtig bestanddel af en hverdag. Det giver dig mulighed for at fortælle andre alt hvad du går og tænker på. Folk kan smide "statusopdateringer" ud lige som de har lyst til, og om alt fra at "jeg står og venter på bussen.... nedern xd" til "YEHAAA så fik jeg overstået den eksamen". Så kan folk kommentere på det, eller sige de "synes godt om". For nogen er det en mulighed for at blive hørt, simpelthen fordi det kan være svært til daglig, for andre bare en slags "virtuel blog" så andre kan følge med i ens liv. Men så kommer spørgsmålet, hvor mange vil du egentlig have der skal følge med i dit liv?
Lige siden Facebook fik taget på danskerne, er mulighederne og ikke mindst brugerne skudt i vejret. Folk ligger billeder ud, laver videoer, statusopdateringer og spiller spil som aldrig set før. Det er blevet en mulighed for at følge med i andre folks liv, men også et problem for mange. Det kan være træls at man dagen efter en fest logger på facebook, for at finde ud af man er blevet tagget på et god bunke billeder, hvor man ikke ser lige genial ud. Netop det at alle nu kan se hvordan det gik den aften, er en smart ting for nogle. Forældrene har her en mulighed for at holde øje med deres børn, men også kommende arbejdsgivere benytter sig af den mulighed. De vil kunne tjekke hvem du er, før de eventuelt ansætter dig. Det kunne også være en fyring der lå og ventede, man ved aldrig. Du er altså på storskærm for det meste af kloden.
Problemer skaber forbedringer
Det har Facebook fået mange kommentarer på, for ikke at nævne deres store servere med backup af samtlige billeder og videoer. Dog har Facebook nu lanceret en helt ny række muligheder, så du selv kan indstille hvem der må se hvad. Der vil inden ret længe komme en Guide op her på Cyberhus til hvordan du indstiller Facebook, så den passer dig godt.
Hvad syntes du?
Men hvordan har du det med at vise dig selv frem? Er det noget du er ked af, eller har haft problemer med? Fortæl gerne om dine oplevelser/erfaringer med Facebook.
Tilføj kommentar